Min tanke var egentlig:
- Den skal have paprika... For paprika gør næsten alt mad bedre!
- Den skal have lidt cajun-style over sig... Så mit Urtekram Cajunmix!
- Den skal paneres (ellers er det jo ikke så meget McChicken over den ;))
- Den skal have rasp, æg og mælk i farsen (ved egentlig ikke hvorfor - mest fordi jeg har lyst!)
- Den skal have havregryn i farsen! - fordi det syntes jeg kunne være sjov!
- og så lidt cremefraice - fordi det er en rest, fordi det giver lidt syre og fordi min erfaring siger at det arbejder godt sammen med Cajunmix!
Ingredienser
Kyllingefarsen
- 600 g kyllingekød
- 1 æg
- 1 tsk cajunmix (ellers synes jeg det bliver for stærkt!)
- 2 tsk paprika
- 1 dl. havregryn
- 1 dl. rasp
- 2 spsk. cremefraice
- 1-2 dl. mælk (Lad farsen bestemme!)
Panering
- Mel
- Rørt æg
- Rasp
- Smør
Andet
- Burgerboller
- Iceberg
- Cremefraice-dressing (evt. denne fantastiske opskrift)
Vejledning
Bøfferne
- Bland kyllingekød, æg, cajunmix, paprika, havregryn, rasp, cremefraice og mælk godt sammen til en ensartet masse.
- Lad farsen hvile i mindst 30 minutter (Den kan sagtens hvile længere)
- Form til bøffer - eller gør som jeg gjorde og nøjes med halvdelen - resten kan du bruge til den næste opskrift jeg lægger ind ;) (en lille teaser ;)) Husk at trykke bøfferne i midten, så de ikke bliver runde!
- Vend bøfferne i mel, videre i den rørte æggemasse og så vendes de til sidst i raspen.
- Steg bøfferne - jeg steger altid i smør - indtil de er gyldne.
- Læg dem i et fad og send dem en tur i ovnen - bare mens burgerne alligevel bliver varme!
Den samlede burger!
- Del bollen i to
- Fordel lidt cremefraice-dressing i bund og top.
- Placer bøffen på bunden, salat på bøffen og toppen på salaten!
Det færdige resultat
Ser det helt ærligt ikke lidt godt ud?
Mr. X mente den slog McD´s og Sputnikken nåede igennem halvanden burger!
Det synes jeg altså er lidt flot!
Men... Glæd jer til næste gang!
Jeg lavede nemlig også noget andet fantastisk godt ud af den fars!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar