I dag er en rigtig hyggedag! Vi hygger herhjemme - bare os tre - og det har vi faktisk gjort hele weekenden. Sputnikken er dog midt i The terrible 2... - så det kræver godt nok lidt tålmodighed engang imellem! MEN det er gået op for mig, at hvis bare han er mæt er den der trodsalder ikke helt så forfærdelig, som det kan være. Han er stadig meget stædig og har et vildt temperament - kort sagt ligner han sin mor og far - men det er jo en del af udviklingen... Til gengæld er resten af udviklingen simpelthen bare fantastisk! De sætninger der kommer ud, de ting han laver og den personlighed, som rigtig blomstrer!
For helt ærlig... Nogle gange er mor og far jo også med til at gøre den trodsalder værre! For: Når barnet ikke vil lytte (IHHHH), så kan det nogle gange jo rent faktisk skyldes, at han bare gør som man skal? Eksempel? Når mor beder barnet om bare at lade sin madkasse (den vender jeg lige tilbage til!) stå på bordet og så skal mor nok sætte den ud i køkkenet... - og barnet så insisterer på at sætte den ud i køkkenet??? Det er drøntræls, at barnet ikke gør hvad det får besked på, men i virkeligheden (set i et lyst øjeblik med en del skamfølelse til følge) vil barnet jo bare rydde op efter sig! Kom igen, mor (og far)! Til gengæld viser det jo bare at mor og far heller ikke altid er perfekt, og ja, jeg har verdens dejligste guldklump i hele verden - og ved I hvad? Han kan også være verdens største møgunge, som driver sin mor og far til vanvid! Jeg taler tæt på sindssyge! - og ved I hvad? Det er sådan det skal være... Han skal ikke være et mønsterbarn - han skal være sig selv... - og jeg ved ikke med jer, men jeg har præcist de samme sider, som ham og måske det er derfor jeg kan blive drevet til vanvid af ham? Samtidig med at jeg elsker og forguder ham så meget, at jeg føler jeg sprænges af kærlighed og forbløffelse?
Forresten... Når alt det er sagt: JEG GLÆDER MIG TIL TRODSALDEREN ER FORBI! Jeg ved godt det er en del af den naturlige udvikling og det kun er sundt at barnet skal igennem det osv. osv. osv... Men derfor synes jeg nu alligevel det er ret så hårdt - især der, hvor jeg er så træt og ikke-overskudsagtigt, at jeg ikke lige får øje på, hvorfor knægten nu lige gør som han gør! (og det sker... tit... desværre - men hej, jeg er også et menneske! - og jeg kan godt finde ud af at sige undskyld bagefter, når det går op for mig...!)
Nå... Men det var madplanen vi kom fra?
Her er ugens madplan:
Mandag
|
Vi skal på
tur – så jeg regner med, at vi finder noget undervejs! – Ellers står den på
en nem pastaret!
|
Tirsdag
|
Pasta med
kødsovs! Jeg får en lang dag og jeg har en rest kødsovs i fryseren, som netop
er bestemt til de dage!
|
Onsdag
|
Jeg burde
være tidlig hjemme! (Hvis alt går efter planen!) Så en langtidsstegt steg med
brun sovs, rigeligt med kartofler og så kogte grøntsager (Dem er Hr. X.
nemlig vild med)
|
Torsdag
|
Brasset
kartofler med spejlæg og toastbrød! – Kartoflerne bliver ”rester” fra onsdag!
Vi har begge mødedag, så det skal være nemt og gerne noget jeg kan lave med
Sputnikken!
|
Fredag
|
Jeg har en
halv roastbeef i fryseren – så mon ikke at det er sådan en der skal laves?
|
Lørdag
|
Der skal
gris på menuen! Jeg har en flæskesteg (eller en kamsteg?) liggende i fryseren
(ja, vi er ved at tømme vores fryser!), som skal hygge sig med alle mulige
gode grøntsager og et enkelt æble, så vi kan få en lækker sovs med nogle
kogte kartofler til aftensmad!
|
Søndag
|
Hjemmelavet
burger – enten med bøffer eller rester fra lørdag! Jeg glæder mig allerede!
|
Værsgo! Ugens madplan!
