fredag den 31. januar 2014

Boganmeldelse: Afhopperen af Daniel Silva

Så er det vist på tide med en boganmeldelse mere! Igen en af mine favoritter!

Titel og forfatter:

Afhopperen af Daniel Silva

Fakta:

Antal sider: 323
Genre: Spænding
Udgivet: 2011

Plot - i følge saxo.com:

"Ved du, hvad vi gør med forrædere, Gabriel? Mange ting har ændret sig i Rusland siden kommunismens fald. Men straffen for forræderi er den samme. Lov mig en ting, Gabriel. Lov mig, at jeg ikke kommer til at ende i en umærket grav."Gabriel Allon er, seks måneder efter den dramatiske afslutning på Moskvareglerne, tilbage i Umbrien for at genoptage hvedebrødsdagene med Chiara og restaurere en altertavle.Men det stille liv får en brat ende, da han modtager en rystende besked fra London. Afhopperen, der reddede hans liv i Moskva, er pludselig forsvundet sporløst. Det britiske efterretningsvæsen har hele tiden haft ham under mistanke for at være dobbeltagent, men Allon ved bedre, og han ved, at der nu er et løfte, der skal indfries.

Anmeldelse:

Åh, den her den gør ondt - sådan helt ind i maven og hjertet. Den handler om loyalitet og om at tilgive, men først og fremmest handler den om kærlighed. Kærlighed, som gør en så stærk og så forfærdelig svag på en og samme tid. Den handler om at miste - om at miste det vi ikke kan holde ud at miste... Samtidig handler den om løfter, om hævn og om turde. I denne bog er religion og Israel egentlig sat i baggrunden, for det handler ikke om vrede - ud over det sædvanlige - mod jøder og Israel, men derimod om hævn mod den mand, som skurken anser for at stå for alt det dårlige i hans liv. Det bliver en kamp på liv og død mellem en russisk millionær og en jødisk snigmorder - det bliver godt, det bliver ondt og mest af alt bliver det fyldt med kærlighed og tårer. Personligt fik min søn en masse ekstra knus, mens jeg læste og især bagefter.. - og manden fik ikke så lidt kys!

Karakter:

5 ud af 5! - Uden tvivl!

mandag den 27. januar 2014

Madplan for uge 5! - forsinket udgave!!

Ja... Forsinket er den! - og det betyder at det giver en omgang pasta med kødsovs til aftensmad! Med champignon! For det er det der er... Hvad der gik galt... Det ved jeg ikke rigtig!

Ugens plan er primært lavet ud fra, hvad herren i huset gerne vil have i denne uge og det skal der også være plads til!

Mandag
Pasta med kødsovs - fordi ja...
Tirsdag
Tarteletter med høns i asparges (igen... Men manden har bedt om det!)
Onsdag
Chicken Curry fra Knorr - manden er vild med den og da det er hans dag...
Torsdag
Rest fra boksen! (Jeg har meget lang dag...)
Fredag
Lammemørbrad i marinade af ramsløg og tomat fra Gris og ko med en masse andet godt til!
Lørdag
Langtidsstegt steg med kogte grøntsager, kartofler og brun sovs!
Søndag
Pulled pork - igen mandens ønske ;)


Ugens madplan!


søndag den 19. januar 2014

Madplan uge 4!

Tænk engang - vi skal allerede i gang med årets fjerde uge! Det er da helt vildt!

Nå, men ellers går det rigtig godt - bortset fra at det er ret så svært at få tid til at løbe og så kæmper jeg med de vildeste hovedpiner - har aldrig haft så ondt i mit hoved og kan simpelthen ikke regne ud, hvorfor det bliver ved med at gøre ondt!

Det resulterede bl.a. i at vi ikke fik den indiske kylling i fredags alligevel... Derfor skal vi have det på fredag! - Og nu har Hr. X set et billede af det, så nu glæder han sig også!

Vi har forresten lavet nogle små ændringer! Før købte jeg altid ind mandag - og kun mandag! Nu er det i stedet blevet til mandag OG fredag! På den måde får vi en hel del mere friske grøntsager - og så startede det egentlig, fordi vi et par gange havde lyst til en god bøf om fredagen... Så nu er det mandag og fredag - og det passer egentlig også bare rigtig godt til mit minikøleskab og mit minikøkken!

Mandag
Amerikansk suppe! Det er så længe siden og den er altså lækker!
Tirsdag
Kylling stegt i ovnen - præcist hvordan ved jeg ikke helt endnu!
Onsdag
Hr. X´s dag! - eller Clubsandwich med resterne fra i går! 
Torsdag
Lasagne! En rigtig simrelasagne!
Fredag
En god bøf! Det tror jeg vi vil nyde - og ellers er fredag lidt en "Hmmmm hvad vi sådan rigtig lyst til?"-dag.
Lørdag
Indisk kylling fra Vores Børn!
Søndag
Toast til drengene og Old school toast til mig! - og så en masse grøntsagsstænger og ærter - måske med lidt dip!



Værsgo! Ugens madplan!

torsdag den 16. januar 2014

Tomatsuppe - lækker, varm og smagsfuld!

- som et knus en kold dag! - og derfor den helt rigtige mad til en kold mandag, for hold da fast, hvor er det virkelig koldt!!

Som jeg før har fortalt elsker vi suppe! Jeg har bl.a. vist jer vores elskede Amerikanske suppe.
Denne gang er det en af den gamle slags - nemlig en god gammeldags tomatsuppe! Fordi det er lækkert - fordi det er dejligt - bare fordi!

Jeg har ikke helt fundet den perfekte endnu, men jeg er godt på vej! Denne gang blev suppen lavet således: (Bemærk venligst at jeg VILLE have brugt TOMATPURE, men ikke havde noget - UPS!)

Ingredienser

  • Smør og olie til gryden
  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika
  • 2 strøg timian
  • 4-5 strøg spidskommen
  • 2 ds. hakket tomat
  • 2 boullionterninger (brugte grøntsags)
  • 1 l. vand
  • Evt. smag til med lidt ketchup

Tilbehør

  • Kødboller
  • Suppenudler
  • Brød

Vejledning

  1. Varm olie og smør sammen i en gryde
  2. Hak løg og hvidløg.
  3. Steg løg og hvidløg til de er glasagtige.
  4. Tilsæt krydderierne og rør godt rundt - lad det stege lidt.
  5. Tilsæt de hakkede tomater og boullionterningerne
  6. Hæld vand i og rør godt rundt
  7. Lad det simrer i et godt stykke tid - så det rigtigt tager smag!

Det færdige resultat


Åh, det var lækkert! 
Jeg har gået og frosset hele dagen, så det var fantastisk med varme!
Manden var også ret glad! (selvom han var ret skeptisk over hvad timian lavede der!)

tirsdag den 14. januar 2014

Svampet og lækker brownie!

Det er ved at være meget længe siden at I har fået en opskrift! - og det er længe siden jeg har bagt! Lysten til kage har ikke rigtig været der og der har været så meget!

Men (!) Sputnikkens fadder og min fantastiske veninde fyldte i søndags år, og derfor skulle der naturligvis bages! Hun var her godt nok ikke, men jeg vil nu engang gerne lære min søn at den slags er værd at fejre alligevel!

Så her har i: En super lækker brownie!

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 300 g sukker
  • 2 æg
  • 100 g mel
  • 3 spsk. god kakao
  • 1 knivspids salt
  • 3 tsk. vaniljesukker

Topping

  • 200-300 g. lys chokolade (5 normale håndfulde - jeg har en stort pose, som jeg tager det fra)
  • 3 spsk. smør (meget gerne saltet)
  • Stjernedrys

Vejledning

  1. Smelt smørret og lad det køle
  2. Pisk æg og sukker godt sammen til en hvid æggemasse
  3. Bland mel, kakao, salt og vaniljesukker godt sammen.
  4. Rør forsigtigt og hurtigt melblandingen i æggemassen.
  5. Tilsæt stille og rolig smørret.
  6. Fordel i en mindre form - smurt eller dækket med bagepapir
  7. Bag i ved 150 grader i 45 minutter og så 175 grader til den er færdige - ca. 10 minutter. (jeg kunne ikke huske hvad den skulle stå på - så man kan sikkert nøjes med 175 grader i 30 minutter...)

Det færdige resultat


Den er lækkert, svampet og med bid i!
- og blev serveret lun med is til!

søndag den 12. januar 2014

Madplan uge 3 - for vi spiser stadig ;)

Hold da fast en uge!

Jeg er rigtig startet nu og det betyder der er meget nyt og så meget at lære at kende! Det betyder at jeg er drøntræt! Samtidig skal jeg igang med regelmæssigt løbetræning - har nemlig tilmeldt mig et Iform-løb! Nogle drømmer om at løbe en marathon og andre om at lave en Ironman - mig? Løbe 5 km til et Iform-løb! Så nu skal jeg altså tage mig sammen!

Samtidig har vi også været elendige til at følge madplanen... Sådan VIRKELIG elendig! Så der kommer nogle gengangere!



Mandag
Brændende kærlighed! - vi har nemlig nogle kartofler der skal bruges og så er det da lækkert!
Tirsdag
Tarteletter med høns i asparges - det er ikke længe siden vi fik det sidst, men det bliver en meget lang dag for hele familien!
Onsdag
Hr. X´s dag! - medmindre jeg er meget sød ;)
Torsdag
Meget sent hjemme - så enten laver manden mad eller udefra (hvis de ikke har spist inden jeg kommer...)
Fredag
Kylling med masser af smag - en opskrift fra Vores Børn!
Lørdag
Langttidsstegt kamsteg med kogte kartofler og brun sovs! - og måske en lille fræk frisk salat til!
Søndag
Kamstegsburger! - også kaldt flæskestegsburger!

Værsgo! Ugens madplan!

søndag den 5. januar 2014

Glædelig Januar 2014 - og godt nytår ;) - inklusiv madplan!

Glædelig 2014! Tænk engang, at der allerede er gået et helt år! ET HELT ÅR - allerede! Personligt synes jeg at 2013 er gået fantastisk hurtigt! Det har været et år fyldt med opture og nedture! - og hvor er der sket meget!

Personligt er der følgende for 2013 - og der er både de gode og de dårlige:

Dårlige:

  • Jeg mistede min tiltro til det demokratiske system efter forårets lockout og det efterfølgende overgreb
  • Jeg fik en fibersprængning i benet, som stadig driller mig og som godt og grundigt fik mig rykket ud af min gode rutine! ØV!
  • Jeg har ikke levet op til mine egne forventninger som kæreste til Hr. X - har ikke været dårlig, bare heller ikke helt så flirtende, som jeg plejer - og det skyldes ikke at jeg er mor, men at jeg egentlig har "glemt" det lidt - det er bare så let at være magelig og tage leggins + oversize på frem for lidt mere feminint tøj... 
  • Mit nuværende arbejde er kun tidsbegrænset!
  • Vi har ikke spist helt så sundt og varieret som man kunne ønske sig... - det sker vi falder i de knap så sunde valg, men det er virkelig svært at argumentere imod at bestille en pizza, når man er dødtræt samt at man simpelthen har verdens bedste pizzapusher - som altså bare laver de bedste pizzaer i verden!

Gode:

  • Jeg har for alvor fundet mig til rette som mor
  • Jeg har fundet ud af, at jeg virkelig elsker mit arbejde og at det er den helt rette hylde for mig! 
  • Jeg er blevet mere fokuseret på hvem jeg er og hvad jeg vil.
  • Jeg nåede godt i gang med min træning og har endda tilmeldt mig et løb!
  • Jeg har fået købt et par skønne nederdele, så jeg kan se lidt mere feminin ud i mine høje hæle (og ja, jeg har altid høje hæle på - medmindre jeg træner!)
  • Jeg har fået arbejde! - startende i 2014, men jobbet fik jeg i december! 
  • Vi har faktisk haft en af de bedste madmæssige år - for ja, det er ikke altid det sundeste og mest varieret, men det er sundere, bedre og mere varieret end nogensinde! Vi har aldrig spist så forskelligt, så godt og så sundt som nu. Der er en masse smagsforskelle, masser af forskellige typer og ja... Mad er bare blevet til så meget mere end det nogensinde før har været!
  • Vi var på vores første ferie til et af de mange Danland her i Danmark - og det var fantastisk. Sputnikken snakker stadig om badelandet, Vesterhavet og FLYVEMASKINERNE!
  • Jeg har fået mig en smartphone! Min allerførste!!
  • Som familie har vi rigtig fundet en god hverdag og et fantastisk liv sammen. Det er fyldt med kærlighed - knap så mange materialistiske ting... (vi har som sagt først lige fået en smartphone - og den var meget billig! Vi har kun et tv og vi har ingen tablets af nogen som helst art!)
  • 2013 var et helt forrygende år, hvor Sputnikken har udviklet sig helt fantastisk og hans personlighed står virkelig frem! Det er en kliche - men hold fast, hvor bliver livet bare helt igennem fantastisk, når man har et barn. Det er sygt hårdt, men hold fast, hvor er det bare godt!


- og hvad er der så sket med bloggen?
Jo, der er sket lidt! Jeg startede teknisk set bloggen op i 2012 - i oktober... Og da vi ramte nytåret havde jeg skrevet 5 - ja FEM indlæg... Det var virkelig elendigt... Det blev dog bedre i 2013 - hele 141 indlæg er der blevet skrevet og efterhånden er der kommet flere og flere kommentarer og det er FEDT! Jeg kan se der er flere og flere, som læser med og det føles simpelthen fantastisk. I gør det simpelthen værd at skrive herinde - at bruge tid herinde!

Indholdet har også udviklet sig rigtig meget! Fra kun at handle om opskrifter og være relativ upersonlig er bloggen blevet meget mere personlig - hvilket har været ret grænseoverskridende - den er stadig fyldt med opskrifter, men I har også fået et indblik i mine bøger og min begyndende træning. Jeg har delt mine ynglingsbøger med jer og min opstart på træning og de tilhørende op- og nedture.


Nå, men det blev godt nok langt! Derfor: I får mine håb, drømme og ønsker for 2014 i næste uge!!

Nå, men så var der det med madplanen! - især nu hvor jeg har fået arbejde, er det vigtigt at der er styr på den del af det!

Mandag
Det er faktisk lidt uklart - men umiddelbart en grydesstegt steg med brun sovs og en masse lækre grøntsager og med kogte kartofler!
Tirsdag
Tomatsuppe! - jep... - og det er en ny en af slagsen!
Onsdag
Det er stadig Hr. X´s dag - så har ingen anelse!
Torsdag
Det bliver en rigtig lang dag på arbejdet - så det bliver en hurtig og nem pastaret af en art!
Fredag
En god bøf! Jeg har for fremtiden lang dag fredag, så det bliver ikke de store simreretter det næste halve år!
Lørdag
En langttidsstegt ovnstegt kylling - med kogte kartofler og brun sovs! Med en sovs lavet på en skøn bund af en masse lækre grøntsager - og et enkelt æble!

- og mon der så ikke skal laves en lille bitte fond og/eller boullion af skroget?
Søndag
Pizza! Jeg tror, at vi skal have pizza! Hjemmebagt og så er der til madpakken om mandagen!

Værsgo! Ugens madplan!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...