mandag den 25. november 2013

Boganmeldelse: Moskvareglerne af Daniel Silva

Så er det på tide med en ny bog! Jeps, en boganmeldelse mere! ;)

Er jeg forresten den eneste, som synes det er hundekoldt??

Titel og forfatter:

Moskvareglerne af Daniel Silva

Fakta:

Antal sider: 319
Genre: Spænding
Udgivet: 2009

Plot - i følge saxo.com:

Gabriel Allon havde højt og helligt svoret at vende det døve øre til, hvis Tjenesten kaldte, mens han holdt hvedebrødsdage i Umbrien sammen med Chiara. Og det var bestemt også hans mening at holde løftet. En tur til Rom for at mødes med en russisk journalist regner han da heller ikke for et løftebrud, og det er først, da dette møde går helt galt, at han endnu en gang må vælge mellem sit privatliv og Israels overlevelse som stat. Bortset fra, at det denne gang tilsyneladende ikke kun er Israels, men hele den vestlige verdens overlevelse, er står på spil. En russisk våbenhandler holder sig åbenbart ikke for god til at handle med de allerværste terrorister, og Allon er nødt til at stige på et fly til Moskva og forsøge at spænde ben for handlen.»Se dig ikke tilbage. Du er aldrig helt alene,« lyder en af Moskvareglerne, og det er ord, som Gabriel Allon havde gjort klogt i at skrive sig bag øret.

Anmeldelse:

Åhhh, denne bog er helt anderledes! Den handler ikke om den jødiske fortid osv. - eller jo, men kun meget lidt! Den går ind i hjertet - det er en kamp om retfærdighed, tillid, tiltro og kampen om det man tror på! Det er en velkvalificeret bud på, hvordan verden rent faktisk fungerer - for hvem er det egentlig, som sørger for at "de onde" har våben? Hvem tillader det? Hvor kommer de fra? Er det så tør fakta...? Nej... Det er en spændende historie om kærlighed, loyalitet, kampen om frihed og ikke mindst selvopofrelse! Jeg er vild med den! - og centrum i det hele? Selvfølgelig et maleri! Et maleri, som fortæller os alt om en mors kærlighed!

Karakter:

5 ud af 5!

lørdag den 23. november 2013

Madplan uge 48

Så er næste uges madplan klar! Forhåbenlig bliver ugen mere stille og rolig end den sidste uges dage! For hold da op, hvor har det været en travl uge!

I aften skal vi forresten have gåsebryst med brune kartofler, gammeldags hvidkål, bun sovs og kogte grøntsager! - ikke det der var planen, mennnn... Det skal der også være plads til!


Mandag
Tirsdag
Chili con carne med nachos - fordi det er hyggeligt!
Onsdag
Hr. X´s dag - og han har endnu ikke bestemt sig for, hvad der skal laves, men jeg tror det bliver noget med oksekød og ris!
Torsdag
Tomatsuppe med nudler og kødboller!
Fredag
Flæskesteg mit alles! Brun sovs, gammeldags hvidkål, kogte grøntsager og det hele! - jeg glæder mig allerede!
Lørdag
Flæskestegsburger med resterne fra i går! AAAhhhhh, det bliver godt!
Søndag
1. advent! Det skal fejres med rugbrød, æg, en masse fisk, varm leverpostej og alt det der hører et julefrokostbord til!

Værsgo! Ugens madplan!

torsdag den 21. november 2013

Gullash ala Sasibe på en god bund af lækker kartoffelmos!

Ja... I sidste uge fik vi denne skønne ret! Hr. X har ønsket sig gullash, så da jeg så kødet på tilbud, blev jeg nødt til at lave det!

Hvordan en ægte gullash bliver lavet er der meget diskussion om - om det er en helt rigtig gullash ved jeg ikke... Men det er sådan jeg lavede den! - og det blev sindssygt lækkert!

Ingredienser

  • Smør og olie til sautering
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g oksekød i tern
  • 1 porre
  • 5 gulerødder
  • 3 røde snackpeber
  • 3 tsk. paprika
  • Salt og peber
  • 1 ds. tomatpure
  • 1 l. vand
  • Evt. lidt mælk

Vejledning

  1. Stil en gryde over med lidt olie og smør - og lad det smelte
  2. Hak hvidløg og løg i tern - og hæld det i gryden.
  3. Når det er blankt tilsættes kødet, som skal steges på alle sider.
  4. Mens kødet steger skæres porre og gulerødder i skiver og snackpeberet i tern.
  5. Tilsæt grøntsagerne til gryden, når kødet er ok-stegt.
  6. Rør godt rundt og lad det stege lidt
  7. Tilsæt paprika og rør godt rundt.
  8. Tilsæt efter et par minutter tomatpuren og lad det stege godt sammen.
  9. Tilsæt vand og lad det koge op - herefter skal det simre - jo længere jo bedre og helst mindst 3 timer.
  10. 10 minutter før servering tilsæt da lidt mælk og lad det koge op! (det skulle gerne være en tyk skøn sovs!)
Kartoffelmos lavede jeg som altid sådan her. (og nej, jeg skræller ikke kartoflerne!)

Det færdige resultat

Mums! Så meget smag, så meget power og såååå nemt!

tirsdag den 19. november 2013

En rigtig efterårs-agtig æblekage med marcipan, mandler og kanel (og et "Stop spild af mad"-projekt)

Noget af det mest lækre i verden er, når man pludselig får overskud til at kigge rundt i sit køkken og bage en kage med hvad man finder - mens ens mand laver elevplaner! Hr. X er IKKE til tærter (hvilket jeg er meget trist over...) så dette er under INGEN omstændigheder en tærte! Det er en kage, som muligvis MINDER om en tærte, men det er IKKE en tærte! Til gengæld blev den SUPER god! - og det er ikke sidste gang den skal laves!

- og jo... Det er skam en Stop spild af mad-opskrift! Æblerne skulle nemlig snart bruges og jeg havde noget fløde der skulle bruges (vi fik forresten flødeskum til af samme grund!)! Så det var endda med god samvittighed - okay, måske ikke lige i forhold til kalorierne.... Men godt var det!!

Ingredienser

Dej

  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. Salt
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 4 spsk. fløde (man kan sikkert bruge mælk også, men jeg havde en lille rest fløde!)
  • 100 g smør

Fyld

  • 100 g mandler
  • 3 æbler
  • 2 spsk. sukker
  • 200 g. marcipan
  • 2-3 tsk. kanel

Topping 

  • 50 g smør
  • 3 spsk. sukker


Vejledning

  1. Bland mel, salt, sukker, æg, fløde og smør sammen til en ensartet blød dej.
  2. Stil den på køl i mindst 1 time
  3. Smør formen og før bunden med bagepapir
  4. Skær æblerne tyndt, hak mandlerne og skær marcipanen i tern.
  5. Rør alt fyldet godt sammen.
  6. Del dejen i to dele - 1/3 del til låget og 2/3 dele til bund og sider.
  7. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir (brug evt. mel eller sukker til at holde det løst)
  8. Læg det i formen og sørg for at der ikke er huller.
  9. Fordel fyldet i formen og læg låget på.
  10. Tryk dejlåget ned, så det omslutter og lukker kagen - er der luft kan det ødelægge toppen.
  11. Bland toppingen godt sammen (Jeg tænker at kanel og mandler sagtens kunne bruges her) og fordel det over toppen.
  12. Bag ved 175 grader i 40 minutter.

Det færdige resultat


Se, billederne er blevet lidt bedre! Jeg har nemlig erhvervet mig en af de der SMARTPHONES!
- men alligevel synes jeg ikke helt at billederne yderne den helt retfærdighed!
MEN! Hold fast en sprød, blød og lækker kage!
Selv efter et par dage var den bare overlækker!
Så står du lige og har lidt ekstra æbler, marcipan eller mandler...



søndag den 17. november 2013

Madplan uge 47

Så sker det! Jeg har bestemt mig for, at nu skal der altså laves madplaner! HVER UGE! - men det har jeg jo sagt en milliard gange! (faktisk smilte Hr. X meget overbærende, da jeg sagde det... HMMM) Så hvad gør man?! Jo, man laver en aftale med jer skønne mennesker!

Jeg vil fra i dag lægge en madplan ud hver uge! Da jeg forsøger at skrive et indlæg hver anden dag, vil det nogle gange komme lørdag og andre gange søndag - men altid i weekenden! Når det kommer lørdag skyldes det at ugens indlæg har lagt tirsdag, torsdag og så madplanen lørdag. Når den kommer søndag, har der derimod været indlæg mandag, onsdag og fredag! Jeg håber, at det giver mening!

Når jeg laver madplaner forsøger jeg at tage udgangspunkt i den kommende uge - og visse faste regler!
  1. Om onsdagen er det Hr. X som laver mad - Sputnikken og jeg er nemlig til gymnastik - medmindre Hr. X har en hård uge... I så fald sørger jeg for at tage rester op fra fryseren, som så bare skal varmes!
  2. Hvilke dage er mødedag i denne uge?
  3. Hvad skal vi i weekenden?
  4. En dag skal være med suppe eller grød
  5. Hvad skal vælges fra Hr. X´s ønskeseddel? (Ja, han har skrevet en seddel med ca. 25 retter, som han gerne vil have at spise - jeg vælger så mindst en pr. uge.)

Mandag
Frisk pastaret med bacon. (Jeg har nemlig en ½ pakke frisk pasta fra denne uge, som skal bruges!)
Tirsdag
Old school toast! (Hr. X er først hjemme efter Sputnikken kommer i seng, så det skal være let både for os og ham!)
Onsdag
Rest fra fryseren - jeg mener vi har noget lækkert Kyllingegryde med cider og svampe lige til at tage op
(Hård uge = rest)
Torsdag
Risengrød (Hr. X har mødedag og er først hjemme tidligst til aftensmaden) - en af de store favoritter!
Fredag
Grydesteg med lækre grøntsager i (resterne af kødet bruges søndag)
Lørdag
Ovnsteg og langttidstegt hel kylling med kogte kartofler, kogte grøntsager og sovs! (En rigtig god weekendsret)
Søndag
Brasset kartofler med æg og toast (Fra Hr. X´s ønskeseddel!)

Værsgo! Ugens madplan!
 
Jeg håber, at I kan lide min nye ide OG jeg håber at I tager godt imod den! Som altid er I mere end velkomne til at kommentere eller sende en mail til mig!

Fortsat god weekend!

fredag den 15. november 2013

Gammeldaws hvidkål - på rigtig sønderjysk maner!

Jeg elsker sønderjysk mad! Altså virkelig elsker det! Jeg er vild med grønlangkål (som min mor laver den) og jeg kan slet ikke leve uden gammeldaws hvidkål! Så selvfølgelig skal I da også have den opskrift - hvis man kan kalde det en opskrift! For jeg har ingen som helst mål på det!

Jo.... Selve hvidkålen.... Den køber jeg fra Sønderjydsk Kål. Jeg gider nemlig ikke rigtig hakke, koge osv... For det første synes jeg aldrig det bliver rigtig... Det lugter hellere ikke vildt godt og så tager det rigtig lang tid! Så det køber jeg.... Hvis jeg ikke lige er forbi min mor - så laver vi det nemlig i kæmpe portioner derhjemme... Til fryseren hos mine forældre, min søster og os! Jo, så er der gang i køkkenet og det er HYGGELIGT!

Men ja, mål kan jeg ikke give jer... Til gengæld kan jeg fortælle hvordan jeg gør, og hvad jeg putter i!


Ja... Det er virkelig en dårlig opskrift - jeg ved det!
Men det er altså sådan jeg gør! Jeg har forsøgt at skrive det bedre ned...
Men... Det lykkes ikke rigtig!
Til gengæld smager det fantastisk!
Husk, at det smager helt og aldeles fantastisk!
- og konsistensen skal være blød, men lidt grov!
- og nej, det skal ikke være en stuvning! Det skal kunne stå fast!

onsdag den 13. november 2013

Græskarsuppe med cremefraice og bacon/græskarkerner-topping

Hold fast, hvor er november en travl måned! Herhjemme er den fyldt med arbejde og meget lidt tid til hinanden. Det er hverken vi eller Sputnikken særlig tilfredse med. Vi savner simpelthen vores liv sammen! Især far er meget væk og hold fast, hvor Sputnikken reagerer kraftigt på det!

Mennn alligevel er der engang imellem tid til at lave rigtig god mad! Denne gang endnu en suppe! MEN det er min allerførste græskarsuppe! Jeg fik søgt en masse opskrifter, men enten brugte de en masse forskellige krydderier, som jeg ikke har (Hmm.... Frisk ingefær....) og ellers virkede til at være meget meget stærk. Så jeg eksperimenterede mig fuldstændigt frem! (Derfor også de lidt mærkelige tal!!)

Ingredienser

  • Smør/olie til sautering
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 græskar
  • 1 tsk. rosenpaprika (eller chili)
  • 1 tsk. Garam masala
  • 4 spsk. Citronsaft
  • 1 l. vand
  • 2 boullionterninger
  • 1 dl flødeost (eller sødmælk eller fløde)
  • 1 tsk. sukker
  • Salt og peber
 

Topping

  • 1 pk. bacon i tern
  • 4 håndfulde græskarkerner
  • Creme fraice

Vejledning

  1. Skær løg, hvidløg og græskar i tern (Jeg midten og det yderste af græskaret)
  2. Varm olien og steg løg, hvidløg og græskar i en gryde.
  3. Drys rosenpaprika, garam masala og citronsaft rundt i gryden
  4. Lad det stege lidt.
  5. Fordel vand og boullionterningerne i gruppen og lad det koge op.
  6. Lad suppen simre i 30 minutter og tilsæt så flødeosten og sukkeret.
  7. Lad det simre i ca. 1 time (jo længere jo bedre)
  8. Smag til med salt og peber.

Topping

  1. Hæld bacon og græskarkerner i en pande og lad det stege sammen til det bliver knasende og sprødt.

Det færdige resultat

Farven er i virkeligheden meget mere lækker
- og hold fast en lækker topping! Den gjorde virkelig lykke!
Alt i alt ikke sidste gang vi laver græskarsuppe! MUMS!

torsdag den 7. november 2013

Det er RISENGRØD!!

Så er det blevet november - og i november starter Risengrødssæsonen herhjemme!

Jeg tror egentlig at enhver husmor laver sin helt egen risengrød. Jeg bruger vist ret mange ris i forhold til andre - men det er sådan vi kan lide den!

Her serveres risengrød forresten med kanelsukker, smørklat og nisseøl!

Ingredienser

  • 3-5 dl vand
  • 1,5 l mælk (det man har)
  • 3 dl ris
  • Evt lidt salt (ikke altid jeg husker det)

Vejledning

  1. Hæld vand i gryden og stil den på kogepladen på max. temperatur,
  2. Hæld ris i gryden og tilsæt derefter mælk.
  3. Lad det koge op, mens du rører rundt.
  4. Sæt det på en anden plade ved min. - altså 1.
  5. Se til grøden og rør rundt engang imellem.
  6. Efter 40-50 minutter er grøden færdig.
  7. Smag evt. til med lidt salt.

Det færdige resultat

Åh, det er altså lækkert med sådan en omgang risengrød!
Denne er præcist sådan som grød skal være
- hverken for grødet eller for antigrødet!
Og ja.... På trods af to liter væske var der næsten intet tilbage til risalamande...
Så det droppede jeg at lave...
Til gengæld nød Sputnikken en omgang risengrød til morgenmad!

tirsdag den 5. november 2013

Nej nej nej!

Undskyld! Jeg har virkelig været elendig til at få skrevet herinde! Hold da op - tænk at det allerede er den 5.! - og sidste indlæg var den 31.? Nej nej nej! Det må I undskylde! Jeg håber, at I ikke har opgivet mig helt!
Hvorfor er det så at jeg ikke har fået skrevet? Jo... Det er nok en kombination af flere ting! For det første har jeg af en eller anden grund ikke fået lavet madplan i et par uger, og det betyder at det ikke har været den mest fantastiske spiseoplevelse... Ja, faktisk har vi syndet rigtig meget - indtil i torsdags sidste uge! Nu har vi nemlig aftalte følgende:
  • Madplan HVER uge!
  • Max 1 gang fastfood (I ved, det man køber ude og tager med hjem) før den 1. januar 2014!

- og hvorfor er det nu nødvendig? Jo... Vi fungerer bedst med madplan... Vi spiser mere alsidig og vi spiser bedre - og sundere.. OG meget meget billigere! Desuden er det meget lettere at lade være med at købe fastfood, når vi allerede har købt ind til madplanen! (man er jo jyde ;)) - og det der fastfood... Det er bare så frygteligt nemt? (og så har vi verdens bedste pizzamand...)

Men nu er det slut! Der skal nemlig spares penge! De penge kan nemlig bruges meget bedre! Jeg nævner i flæng: Hus, bryllup, gaver??

Men er det virkelig derfor at jeg ikke har fået skrevet?
Nej... Den største grund er nok uden tvivl, at jeg har fået et mindre vikariat på en lokal skole. Det er kun 4 timer (og så kommer forberedelsen oven i), men det er spændende og meget udfordrende. Det ene fag har jeg ikke på linje, men jeg elsker det og det udfordrer mig max., da det ikke er et bogligt fag, men alligevel et fag fyldt med teori kombineret med udøvelse! Det er fedt og jeg er så taknemmelig for at få lov til det! Det andet fag er et af mine linjefag og et af de fag jeg elsker allermest. Det er et dannelsesfag - et som jeg ser som essentielt for at udvikle en fantastiske forståelse for en selv og ens medmennesker. Det er et bogligt fag, som mange finder kedeligt... Men jeg elsker at undervise i det og jeg er lidt en nørd - og det ender altid med at smitte af på mine elever og man kan nærmest se, hvordan historiebevidstheden vokser frem! Det er fedt og jeg bliver helt høj af det!
Udover de fire timer får jeg en del vikartimer på skolen samt på en anden skole - så jeg bliver udfordret på mange punkter i mange forskellige fag! Jeg har kort sagt alt - udover sløjd og fysik/kemi! Så når jeg kommer hjem er jeg træt!

De dage jeg ikke underviser, skal jeg til at starte på et kursus, som jobcenteret har sendt mig på. Jeg glæder mig til at komme igang - i følge jobcenteret har de nemlig en ret sej successtatistik, så jeg håber at de kan hjælpe mig til et fast arbejde! Det vil jeg helt ærligt elske! Jeg har det bare bedst når jeg arbejder - jeg blomstrer simpelthen! - og jeg er efterhånden så desperat at det ikke er til at holde ud!

- og nåååå ja... Så er jeg endelig kommet mig over min skade og nu i gang med at løbe igen! Det er fedt - hårdt -  men fedt! Jeg nyder at komme der ud og nyder følelsen bagefter! Jeg kan mærke jeg bliver bedre, og jeg er blevet bedre til at mærke efter og sætte farten op og ned, så jeg ikke får en skade igen! Det har jeg nemlig fået meget respekt for! Rekorden blev slået i går: 3 km på 25 minutter! Jeg er stolt - jeg ved godt at det ikke er meget i forhold til andre, men det er min rekord og jeg er på vej frem! Mit mål er at løbe 5 km på 30 minutter - og så gøre det 3 gange i ugen!

Udover det, så er målet sammen med nogle veninder at løbe 5 km til Iform-løbet i Odense d. 27. april! Det bliver så godt!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...