fredag den 30. august 2013

Hjemmelavet jordbærsaft

Jeg har virkelig aldrig været vild med saft - jeg er en af dem, som til gengæld elskede at drikke vand! Det gør jeg stadig og har altid vand med mig! Til gengæld er jeg begyndt at blive bedre til saft! Det begyndte egentlig ved, at jeg skulle smage Hyldeblomstsaften fra Grønne gaarden!

(Ja, skulle som i SKAL - herhjemme skal man nemlig smage på ting før man afviser dem, så når Mr. X sidder med den mest smøret grin og siger "Skal mor ikke smage, Sputnik?" og Sputnik kigger på mor, hæver glasset mod mor og siger "Smage, mor! Smage?" Ja, så kan man altså ikke sige nej - for børn gør ikke hvad mor og far siger, men derimod hvad de gør... ØV!)

- og så lige hyldeblomst! Min erfaring har indtil da været, at hyldeblomst smager syntetisk og lidt som opvaskemiddel! (Sorry, men det synes jeg altså!) Men jeg fik smagt og hold fast jeg blev overrasket: DEN SMAGER JO FANTASTISK! Mr. X jublede over endelig at finde en saft, som jeg kan lide (han har ledt længe) og nu lykkes det! Det betyder at vi har drukket en hel del hyldeblomstsaft i varmen og vi har prøvet forskellige andre typer saft fra Grønne gaarden og de er altså rigtig fine - dog foretrækker jeg stadig vand, men med hyldeblomsten som en klar nr. 2!
Samtidig er det jo blevet lidt trendy at lave sine egne - bl.a. laver min søster hyldeblomstsaft - men igen foretrækker jeg denne, så det har jeg altså ikke lavet. Til gengæld havde jeg en masse jordbær og ingen plads i fryseren... Så efter en kort søgning fandt jeg denne opskrift fra den fantastiske Ann-Christine fra Valdemarsro.dk. - og så var der ligesom ikke noget at gøre! Det måtte jeg bare prøve! Dog havde jeg jo så et kg og synes nu alligevel, at den blev alt for sød med 600 g. sukker (dobbelt op på hendes opskrift), så der har jeg ændret lidt på mængden og så bruger jeg vist ikke den samme slags vaniljestang - så inden du vælger at lave jordbærsaft, synes jeg lige du skal tjekke hendes opskrift ud også!!

Ingredienser

  • 1 kg jordbær
  • 5 dl. vand
  • 1 vaniljestang
  • 400-500 g. rørsukker (den bliver meget sød, hvis du bruger 500 - så det er til dem der har den søde tand)

Vejledning

  1. Toppen af alle jordbærerne og skær dem over 1 eller 2 gange - bare hurtig "Hak hak!"
  2. Ned i gryden med vand, 300 g. sukker (eller bare 3/4 af den - kommer sig ikke så nøje!) og sæt det over komfuret.
  3. Lad det koge op og sæt det så til at simre - gerne i en time. (du kan se når det er ved at være færdig, så har væsken nemlig fået en fin rød farve og bærerne er blevet noget sjaskede og ikke-rødlige)
  4. Hæld saften i en stofble (jeg har nogle kun til den slags brug) i sådan en saftstativ og giv det tid til at dryppe - du kan røre rundt, men er ikke nødvendig.
  5. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud - bland det med resten af sukkeret.
  6. Hæld vaniljesukker og vaniljestang i en ren gryde
  7. Hæld saften over i gryden og lad det koge godt op.
  8. Smag på saften, når den er ret kraftig er det færdig.
  9. Hæld det på skoldede glas og lad det køle før du lukker flasken.

Det færdige resultat


Det gav ca. en liter ren saft - som så bliver blandet i 1:1 med vand for at få saft!
Ellers tænker jeg at den vil smage sindssygt godt med asti eller som en milkshake med mælk!
(det fik vi altid ved min farmor!)
 
Det er en skøn smag af sommer - lidt rigelig sød - så næsten gang nøjes jeg med 400 g sukker!
Men Sputnikken er vild med den og jeg elsker at se de sorte vaniljekorn
og at dufte den skønne blanding af vanilje og jordbær!
Første gang jeg har lavet saft, men absolut ikke sidste!
 

onsdag den 28. august 2013

Vaniljesirup - fantastisk ren forkælelse

I en verden der til tider kan være meget grå og sort er der nogle gange brug for lidt forkælelse - og forkælelse behøver ikke at være at bruge en masse penge eller tage i wellness eller andet i den dur. Nogle gange er det de mest simple ting, som kan have åhhh så meget værdi. Sådan en opskrift fandt jeg hos den fantastiske Ann-Christine fra Valdemarsro.dk. Hun har nemlig fat i noget af det helt rigtige! Ud af et få gode råvarer kan man skabe de mest fantastiske ting! Denne gang er det lille ekstra - den skønne lille forkælelse - hjemmelavet vaniljesirup!

Vi spiser egentlig ikke meget sirup herhjemme, men Ann-Christine gav mig lyst til at prøve lidt på morgenmaden - så jeg måtte jo prøve at lave sådan noget sirup - og eftersom jeg er en hund efter vanilje og ALTID har vaniljestænger i mit køleskab... Ja... Så blev det til en omgang vaniljesirup. Opskriften jeg tog udgangspunkt i var denne fra Valdemarsro.dk og jeg har næsten lavet den præcis som hun har skrevet - kun lidt andre mængder, så kig forbi hendes - især hvis du skal have en mere gennemsigtig, men også mere prikket vaniljesirup!

 Men helt ærligt... Sådan en lille stribe vaniljesirup... Det gør altså noget! Ikke nok med at det smager super godt på en portion A38 - det er også super godt på en lille frugtsalat eller i en kop varm kakao! Så prøv det!

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 1 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang fra den lokale - altså ikke nødvendigvis en af de dyre!

Vejledning

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  2. Smide den brugte vaniljestang i gryden sammen med vandet
  3. Bland vaniljen og sukkeret godt sammen
  4. Hæld vaniljesukkeret i gryden og rør lidt rundt i det.
  5. Sæt gryden på mild varme (2) og rør rundt i det engang i mellem.
  6. Brug en tallerkentest (dråbe på tallerken og hold den lodret) for at se om siruppen er færdig. - Den skal gerne kunne løbe ca. 4-5 cm.
  7. Hæld over i et glas og sæt det i køleskabet - husk at tage vaniljestangen med i glasset!

Det færdige resultat


Jeg fandt de mest fantastiske små glas
- de kan lige have 1 dl, så det er den perfekte størrelse til formålet!
Ren luksus - og elsket af både Sputnikken og mor!
(Sputnikken foretrækker en lille bitte cirkel på sin havregrød!)

mandag den 26. august 2013

Agurksalat i en agurktid!

Jeg ønsker mig et drivhus! Et rigtig flot drivhus! Sådan et der har plads til en lille cafebord og et par stole - sådan et med et par hylder, hvor der står et par bøger... Sådan et drivhus, hvor der er agurker og tomater, peberfugter og vindruer... Ude foran skal der være højbede med bær, rababer og krydderurter - selvfølgelig alt sammen uden den store vedligeholdelse! ;)

Hvorfor? Fordi det er lækkert lige at kunne gå ud i sin have og komme ind med lækre grøntsager og frugter osv. Jeg er vokset op med at om sommeren kom der agurker og tomater direkte fra drivhuset (noget af et chok at finde ud af prisen på en agurk i den lokale!) - og så var det næsten altid en del af måltidet! Bl.a. som denne agurksalat!

Det er min mors opskrift - og egentlig også min svigermors... Så måske er det bare den man bruger!
Men her er den i alt fald!

Ingredienser

  • ½ agurk
  • 1 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • Peber efter smag

Vejledning

  1. Riv/skær agurken i tynde skiver og hæld dem ned i dit sylteglas
  2. Bland eddike, vand og sukker godt sammen, så sukkeret bliver opløst
  3. Smag til med peber.
  4. Hæld sukkerblandingen over agurkerne i glasset - jeg plejer at bruge det hele
  5. Luk glasset og sæt det i køleskabet

Det færdige resultat


Sådan ser det ud - som man kan se kunne der sagtens være mere agurk i...
- men så havde der ikke været plads til lagen!
Så resten af agurken blev i stedet skåret i stænger, sat på bordet og vupti var de væk!

lørdag den 24. august 2013

Jordbæris med chokoladestykker

- og lige en enkelt mere ;) (men så er det vist også slut!)

Vi elsker jordbær, vi elsker chokolade og vi elllsssskker is! Så hvad er bedre end sådan en lille blanding? ;)

Den er lidt mere omfattende end de andre, men den er altså også ret så god! - Og bare endnu et bevis på at jordbær kan bruges til ufattelig mange ting! (bare vent og se!)

Ingredienser

  • 6 bæger past. æggeblommer eller 12 past. æggeblommer (eftersom det ikke skal varmes vil jeg altid bruge past.)
  • 70 g. rørsukker
  • evt. 1 tsk vaniljepulver
  • ½ l. fløde
  • 300 g. jordbær
  • 100 g. mørk chokolade

Vejledning

  1. Kog jordbær og blend dem til pure (skal gerne give ca. 200 g. pure)
  2. Rør æg, sukker og vanilje til et tyk æggesnaps
  3. Rør fløden til flødeskum!
  4. Rør lidt æggesnaps i jordbærpuren - hurtigt - så det bliver en ensartet masse
  5. Rør jordbærmassen i resten af æggesnapsen - det skal gøres hurtigt og det kan se lidt voldsomt ud, men blive ved til massen er ens!
  6. Hak chokoladen og  hæld den i æggesnapsen
  7. Hæld halvdelen af flødeskummet i æggesnapsen hurtigt, men forsigtigt.
  8. Når det er ensartet hældes resten af flødeskummet i og det hele vendes hurtigt til det er ensartet - pas på at du ikke slår luften ud af det!
  9. Hæld i den form det skal fryses i (evt. en kasse) og så i fryseren. Jeg plejer mindst at lade det fryse i 18 timer før den bliver serveret.

Det færdige resultat


Det er altså en lækker is - den skønne smage af fyldige gode jordbær med chokoladestykker...
Den kan sagtens spises rent og næste gang vil jeg hælde lidt i et par ispindebægere!
Det kune nemlig også være lidt lækkert!

torsdag den 22. august 2013

Elsk hjertet - en kampagne der står mit hjerte meget nært!

Jeg er et meget passioneret menneske... Det indrømmer jeg gerne! Jeg elsker med krop og sjæl, jeg er kropslig, jeg går ind i ting med alt hvad jeg har og jeg kæmper for det jeg tror på! Sådan har jeg altid været... Jeg var ikke særlig gammel før jeg stillede kritiske spørsmål til folk... Om tro, mad og meget andet. Spørgelysten? Javel. Nysgerrig? Meget. Intolerant? Aldrig!

Jeg er søster til et hjertebarn. Egentlig er jeg lillesøster, så det er nok nærmere end hjertevoksen! Men hvorfor er det overhovedet vigtigt? Det er det, fordi jeg ved, hvordan det er at vokse op med angsten for: Mister jeg den jeg holder af? Bliver næste gang, der hvor jeg mister den jeg holder så meget af? Angst, vrede, sorg og meget meget mere. Det er nærmest ubeskriveligt, hvad man går igennem!

Hvorfor fortæller jeg det?

Jo, hvis der er noget jeg har været taknemmelig for, så er det den støtte, de venskaber, de oplevelser og den hjælp, som vi har fået igennem Hjerteforeningens Børneklub. Det lyder måske utroligt... Men det er virkelig en enorm støtte - at være en del af den verden! Det er fantastisk at kunne huske tilbage på de gode oplevelser, hvor nogle af de hårde oplevelser bliver sat på hold for en stund. At vide, at man bare behøver ringe op og ikke skulle forklare, at man bare kan nøjes med at sige "Indlagt igen" og det er nok... Så ved de hvad man går igennem - for de kender det fra dem selv. De ved hvad der skal siges... Det giver venner for livet og  hold fast nogle gode venner! Jeg har mange gode oplevelser - oplevelser jeg stadig får - og rigtig gode venner pga. det. Som et lys i mørket! Som barn, teenager og senere voksen har det virkelig været en stor hjælp - en del af min hverdag - og en støtte, når vi igen tager afsted på besøg på sygehuset.

Hjerteforeningen har derfor altid været en del af mit interessefelt - noget jeg er passioneret omkring! Derfor er det med glæde at jeg har set, hvordan Elsk Hjertet-kampagnen (i år med Helena Christensen!) er vokset større for hvert år. En kampagne som handler om kvinder - kvinders ret til at have lige så stor chance for at overleve hjertekarsygdom som mænd. Det er ikke et ligestillingsspørgsmål... Slet ikke, men et klart spørgsmål om matematik og logik: Hvorfor er det kun 30 procent af forskningen indenfor hjerter der foregår med kvindehjerter - det burde jo rent logisk være 50 af hver?

Man kan jo så spørge sig selv: Hvorfor har det ikke fra starten været 50/50? Har forskerne været diskriminerende overfor det kvindlige køn? Nej... Faktisk ikke... Man gik ud fra at kvinder og mænds hjerter var ens... Så simpelt er det... Indtil nogen en dag undrede sig over, at behandlingen bare ikke virkede med samme succes hos kvinder som hos mænd... Ingen diskrimination - man havde bare ikke overvejet at det ikke er helt ens hos mænd og kvinder - og det er der egentlig ikke noget nyt i og hellere ikke første gang i historien at det sker...

Derfor er jeg vild med Elsk Hjertet-kampagnen! Vild med tanken om at man gør noget aktivt for at redde flere kvinder fra at dø! At stærke kvinder står sammen om at ændre forskerverdenen - giver mulighed for at forske via penge! Altså skal der ikke mindre forskning ved mændene - men mere hos kvinderne!

Derfor går jeg nu rundt med 3 armbånd: Rødt, grønt og sort - 40 kr. pr. stk. for at støtte Hjerteforeningen i deres kamp for mere forskning i kvindehjertet! Det er da til at overkomme - synes du ik?

tirsdag den 20. august 2013

Pistacieis

Ja... Der kommer da lige en is mere ;) Jeg har en svaghed for pistacier... De har den her fine grønne farve, med lidt salt smager de fantastiske og som i en gammeldaws er det uundværligt! Når jeg skal serverer mindst to slags is er denne selvskreven - fordi den bare er god! Den har lidt marcipansmag og så den skønne smag af pistacier - og det giver bare en genial kombination med lidt chokoladesovs!

Ingredienser

  • 200 g. Pistacie-masse fra Odense Marcipan
  • 6 bæger past. æggeblommer (det giver en den mest cremede smag - men man kan også nøjes med 3 bægere, hvilket svarer til 6 æggeblommer)
  • 70 g. rørsukker
  • ½ l. fløde

Vejledning

  1. Rør æg, sukker og vanilje til et tyk æggesnaps
  2. Tilsæt Pistacie-massen til æggesnapsen og rør det godt sammen
  3. Rør fløden til flødeskum.
  4. Hæld halvdelen af flødeskummet i æggesnapsen hurtigt, men forsigtigt.
  5. Når det er ensartet hældes resten af flødeskummet i og det hele vendes hurtigt til det er ensartet - pas på at du ikke slår luften ud af det!
  6. Hæld det i den form det skal fryses i og så i fryseren. Jeg plejer mindst at lade det fryse i 18 timer før den bliver serveret.

Det færdige resultat

Den ser ikke vild grøn ud - som i butikkerne og på diverse is-steder...
Men den smager altså super godt og den er lækker at lave!
- og den bliver altså spist helt op, når vi har gæster!
 

søndag den 18. august 2013

Amerikansk suppe - lækker og frisk vegetarsuppe

Jeg elsker suppe! Mr. X elsker suppe! Sputnikken er ved at lære at spise suppe ved brug af en bolle eller flutes - også kaldt "Dyp i suppe"-metoden!

Jeg er egentlig vokset op med tomatsuppe, klarsuppe og aspargessuppe - og det var det... Indtil en dag i mine teenageår, at min skønne mor en dag serverede denne suppe! Siden da har det været den absolut favorit hos mig og i vores studietid blev den tit serveret! Derfor skal den selvfølgelig deles med jer - og det er præcis som min mor laver den! (så egentlig er det vel en mormor-mad-opskrift?)

Ingredienser (4-5 personer - eller 2,5 x 2 dage)

  • Lidt olie
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ spsk. karry
  • 1 ds. hakket tomat
  • 1/4 l. madlavningsfløde
  • 2 boullionterninger (grøntsag)
  • 1 l. vand
  • 1 stor dåse fersken
  • Icebergsalat

Vejledning

  1. Sæt en stor gryde over med lidt olie og karry
  2. Hak løg og hvidløg
  3. Svits løgblandingen i gryden
  4. Tilsæt tomat og madlavningsfløde - lad det koge lidt
  5. Tilsæt terninger og vand.
  6. Lad det koge op og derefter simrekoge i mindst 30 minutter - helst over 1 time (den bliver bedre, fyldigere og rundere)
  7. Skær fersken i tern og tilsæt 10 minutter før du serverer suppen
  8. Skær iceberg-salaten i gode mundrette stykker
Serveres således: Placer iceberg i tallerkenen og hæld suppe over.

Det færdige resultat


Som sagt er det familiens absolutte favorit!
Den smager simpelthen fantastisk og den er endnu flottere i virkeligheden!

Forresten jeg har andre steder fået serveret suppen med sprødt bacon eller rejer
 - det er ikke lige mig, men hvis du har lyst til at eksperimentere er det jo en mulighed ;)

fredag den 16. august 2013

Daimis

Jeg har altid haft en svaghed for daim - så er det sagt! Så... Ligesom jeg har en svaghed for marcipan, vanilje og blåbær... ja... Så er det bare en af de madvarer, som jeg elsker at eksperimentere lidt med i min madlavning. Derfor var denne is også ca. nr. 2 is jeg fik eksperimenteret mig frem til at lave - dengang jeg begyndte at lave is! - og ja, igen er det på lavet på gammeldaws vis!

Ingredienser

  • 200-300 g. Daim (Jeg bruger disse, da de giver den bedste smag - synes jeg)
  • 6 bæger past. æggeblommer (det giver en den mest cremede smag - men man kan også nøjes med 3 bægere, hvilket svarer til 6 æggeblommer)
  • 70 g. rørsukker
  • ½ l. fløde

Vejledning

  1. Rør æg, sukker og vanilje til et tyk æggesnaps
  2. Hak chokoladen og hæld den i æggesnapsen
  3. Rør fløden til flødeskum!
  4. Hæld halvdelen af flødeskummet i æggesnapsen hurtigt, men forsigtigt.
  5. Når det er ensartet hældes resten af flødeskummet i og det hele vendes hurtigt til det er ensartet - pas på at du ikke slår luften ud af det!
  6. Hæld i den form det skal fryses i (evt. en kasse) og så i fryseren. Jeg plejer mindst at lade det fryse i 18 timer før den bliver serveret.

Det færdige resultat


Den er lækker at rulle til kugler, den er lækker at se på og den er ssåååååå lækker at spise!
Prøv den! Det er din tid værd - og så tager det jo næsten ingen tid at lave den!
- i alt fald ikke det arbejde jeg rent faktisk skal lave!

onsdag den 14. august 2013

Lys chokoladeis med krokantmint

Når det er sommer og man som Sputnikken har fødselsdag, ja, så ligger det nærmest lige for at lave en rigtig isbar! Så det gjorde vi blandt andet, da vi holdt Sputnikkens fødselsdag! Derfor vil der i den kommende tid kommer forskellige skønne isopskrifter! Startende med den allerførste isopskrift jeg nogensinde lavede - og siden har lavet mange gange!

Ingredienser

  • 150 g. Marabou Mintkrokant-chokolade
  • 100 g. mørk chokolade
  • 6 bæger past. æggeblommer (det giver en den mest cremede smag - men man kan også nøjes med 3 bægere, hvilket svarer til 6 æggeblommer)
  • 70 g. rørsukker
  • ½ l. fløde

Vejledning

  1. Hak chokoladerne og smelt dem sammen over et vandbad og lad den køle lidt.
  2. Rør æg, sukker og vanilje til et tyk æggesnaps
  3. Rør fløden til flødeskum.
  4. Rør lidt æggesnaps i chokoladen - hurtigt - så det bliver en ensartet masse
  5. Rør chokolademassen i resten af æggesnapsen - det skal gøres hurtigt og det kan se lidt voldsomt ud, men blive ved til massen er ens!
  6. Hæld halvdelen af flødeskummet i æggesnapsen hurtigt, men forsigtigt.
  7. Når det er ensartet hældes resten af flødeskummet i og det hele vendes hurtigt til det er ensartet - pas på at du ikke slår luften ud af det!
  8. Hæld det i den form det skal fryses i og så i fryseren. Jeg plejer mindst at lade det fryse i 18 timer før den bliver serveret.

Det færdige resultat

Se, det her er altså lækker is!
Jeg er fuldstændig vild med den!
Den har en lækker dyb chokoladesmag
med et hint af karamel og den skønneste friske mint-smag!
Jeg elsker den! Min personlige favorit!

mandag den 12. august 2013

Sunde pandekager - del. 2 - Almost paleo? samt en lille lækker blåbærssovs!

Jeg er jo ret vild med pandekager! De er jo super nemme at lave og så giver det bare en super overskudsagtig lækkerhedsfølelse at sidde rundt om bordet med Mr. X og Sputnikken, mens de guffer hjemmelavede pandekager til eftermiddagskaffen! - især hvis det er med hjemmelavet is!

Ulempen er så, at det jo ikke er verdens sundeste måltid (!), så når jeg får lyst til at lave pandekager og jeg enten er selv hjemme eller hygger alene med Sputnikken, ja, så er det tit denne opskrift jeg ender med. Den mætter og så er den jo ikke helt så usund!

Det giver ca. 5 stykker! - og ja, det er faktisk nok! (som sagt mætter de ret godt!) - forresten, jeg har lavet ca. 2 dl. mandel/sesamfrø-blanding. Dvs. jeg tog 1 dl mandler + 1 dl sesamfrø i minihakkeren og så fik den lov til at køre/hakke til blandingen nåede noget nær mel-konsistens. Så bliver det nemlig ikke meget nemmere næste gang ;)

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 banan
  • 1½ spsk hakkede mandler
  • 1½ spsk hakkede sesamfrøer
  • ½ tsk vaniljepulver
Evt. lidt kokosolie til at stege dem med, men det er ikke nødvendigt...

Vejledning

  1. Hæld alle ingredienser i Kenwoodskålen (andre typer kan selvfølgelig også bruges og det kan også piskes i hånden - en maskine er bare nemmere ;))
  2. Pisk indtil det er en forholdsvis ensartet dej.
  3. Lad panden blive varm på højeste blus.
  4. Hæld ca. 1 dl på panden og fordel dejen med en ske rundt på panden - mine fylder ca. en kagetallerken.
  5. Stil evt. ned for varmen - de skal ikke være sorte, men lysebrune.
  6. Vend når den er klar - tag af - og start med en ny!

Det færdige resultat

Jeg toppede mine pandekager med en ske hytteost (det skulle jo også være sundt og så har jeg endelig LÆRT at spise det!) samt lidt blåbærssovs!

Hvordan jeg laver blåbærssovsen?

Jo, jeg lovede jo at lave en lille forklaring! Det er meget simpelt!
Jeg havde nogle rester af en kasse blåbær
(har været super billigt - i forhold til normalt - i den lokale)
og efter at have lavet pandekagerne,
blev resten af mine blåbær smidt på panden med 2 tsk honning.
Der fik det lige et opkog mens jeg rørte rundt og vupti var den konsistens I så sidst.
Jeg tog lidt af til pandekagerne fra sidst, og resten kom op i stofble.
 Det fik lov til at trække mens jeg spiste de andre pandekager (dem fra del 1)
og så pressede jeg ellers resten af væsken ud:
Resultatet? Den dejligste sirupsagtige blåbærssovs!
Den kom i køleskabet og er siden blevet brugt som topping til disse lækre pandekager
samt til en masse smagsprøver!


Det er altså lækkert!
 (og jeg sidder stadig og overvejer... Hedder det mon blåbærsovs eller blåbærssovs??)

torsdag den 8. august 2013

Eksperiment: Sunde pandekager ud fra køkkenets råvarer med lidt "varmet" blåbær

Nogle gange får man lyst til at spise noget sundt og man  får lyst til at eksperimentere... - det var sådan jeg havde det i dag! Jeg havde så også lyst til pandekager! Da de skulle være sunde... ja... så duede ynglingsopskriften ikke helt og da der ingen bananer var... Ja.. så duede paleo-pandekagerne heller ikke... Så jeg blev nødt til at eksperimentere og det gik faktisk godt!

I mit køleskab fandt jeg æg, æggehvider og hytteost - det måtte kunne bruges! Ellers tænkte jeg, at man måske kunne bruge knækkede rugkerner og havregryn frem for mel? Tja, det skulle i alt fald prøves - og smagen? Vaniljepulver er vores ven ;)

Ingredienser

  • 2 hele æg
  • 1 bæger æggehvide
  • 1 dl havregryn
  • ½ dl knækkede rugkerner
  • 2 store spsk. hytteost
  • 1 tsk vaniljepulver

Vejledning

  1. Blend havregryn og knækkede rugkerner i minihakkeren, blenderen eller andet i den dur indtil det er meget fint - skal minde om mel!
  2. Bland alle ingredienserne sammen og rør det godt sammen - jeg bruger Frk. Kenwood ;)
  3. Varm panden godt op og tilsæt evt. lidt kokosolie (bare til første pandekage)
  4. Bag/steg på panden - ca. 1 dl pr. gang - og bruge evt. en kniv eller andet til at fordele dejen ud.

Det færdige resultat


Nååå ja... Jeg fik jo også lige lavet lidt blåbærkompot/blåbærsirup et eller andet...
Det kommer der en opskrift på!
(For selvom det var lidt hovedkuls smagte det godt nok super godt!

tirsdag den 6. august 2013

Pizzasnegle - bejler til at være verdens bedste af slagsen!

Jeg har endelig fået rigtig lyst til at bage igen! Så da Mr. X begyndte at snakke om pizzasnegle blev det mit næste eksperiment! Min opskriften tog udgangspunkt Fredstones - der er dog lidt mindre mel og så fandt jeg frem til en passende temperatur og tid.

Ingredienser - ca. 32 stk.

  • 100 g. smør
  • 2,5 dl mælk
  • 45 g. sukker
  • 1 æg
  • 50 g. frisk gær
  • 5 g. salt
  • 500 g. mel
  • Ketchup (efter smag)
  • 2 pk. skinke i strimler
  • 1 pose revet ost
  • Oregano efter smag

Vejledning

  1. Smelt smøret og lad det køle lidt
  2. Mælk, sukker og æg piskes godt sammen.
  3. Rør det smeltede smør i og tilsæt (når temperaturen er fingervarm) gæret. (Jeg forsøger at holde salt og gær fra hinanden så længe som muligt)
  4. Tilsæt 300 g. mel og ælt dejen godt sammen.
  5. Efterhånden som dejen bliver klar tilsættes resten af melet og saltet.
  6. Ælt dejen godt og slut af med at bruge æltemetoden til at strække dejen godt.
  7. Lad dejen hvile i mindst 30 minutter - til dobbeltstørrelse
  8. Rul dejen ud til en firkant og smør ketchup ud over overfladen - hold de sidste 3 cm i den ene ende fri (altså den vej du vil rulle!)
  9. Drys skinke, oregano og ost ud over overfladen.
  10. Rul dejen til en roulade - sørg for at stramme lidt ind.
  11. Skær dejen i skiver af en bredde på ca. 1 cm.
  12. Lad dejen hvile i mens ovnen bliver varm.
  13. Bag sneglene i 12-16 minutter ved 200 grader.
  14. Lad dem køle LIDT før de bliver serveret!

Det færdige resultat

Helt seriøst - det her er verdens bedste pizzasnegle!
De er simpelthen fantastisk gode og lækre!
- og herhjemme er de Mr. X og Sputnikken vilde med dem - og det er jeg også!
De er forresten super gode kolde, men endnu bedre lune!

søndag den 4. august 2013

Boganmeldelse: Morderisk bedrag af Dan Brown

Jep - jeg har rigtig haft tid til at læse i ferien - og når jeg har ferie køber jeg både nye bøger, men vender også tilbage til mine ynglingsforfattere! Denne sommer er det blevet til to af Dan Browns og jeg har nydt det!

Jeg er gået i gang med den næste, men hold fast tiden er blevet markant mindre! Så der går nok lidt tid før den næste boganmeldelse kommer!

Men først:

Titel og forfatter:

Morderisk bedrag af Dan Brown

Fakta:

Antal sider: 549
Genre: Spænding
Udgivet: 2008

Plot - i følge saxo.com:

Efterretningsagenten Rachel Sexton og videnskabsmanden Michael Tolland skal undersøge sagen om en meteor på Nordpolen, der skulle bevise, at der er liv andre steder i rummet, men sagen er politisk sprændstof.

Anmeldelse:

Jeg er jo ret vild med Dan Brown og hans skrivestil, så det kommer nok ikke som den største overraskelse, at jeg er glad for bogen. Plottet er rigtig godt og Browns personkartotek er rigtig godt. Slutningen er glædeligt overraskende, men bogen kan godt blive lidt langtrukket - især taget i betragtning at den egentlig kun varer ca. 1 døgn. Han tager igen fat i nogle essentielle problemer, virkelige kampe og historisk begivenheder - og han vender og drejer det, så man spørger sig selv "Hvornår er nok nok?" og "Kan det virkelig være rigtigt?" samt "Hvornår vinder moral og følelser over økonomi og fornuft - hvornår gør det ikke? og hvornår er der et højere formål?"

Det er IKKE hans bedste bog - faktisk er det nok den jeg er mindst glad for - men jeg er stadig rigtig glad for den her bog! Jeg nyder at drømme mig ind i hans verden og flyve ind i hans personkartotek. Jeg nyder at bliver tage på en rutsjebanetur igennem et væld af følelser, principper og meget mere. Så jo, jeg vil anbefale den! Uden problemer!

Karakter:

3,5 ud af 5!

fredag den 2. august 2013

Blåbær og marcipan-muffins - Lækkert, sommerligt og hvem siger marcipan kun er til julebrug?

Som sagt er vi ret vilde med blåbær... og marcipan... Så da vejret blev lidt køligere bedre fik jeg lyst til at eksperimentere lidt! Det kom der 16 dejlige blåbær og marcipan-muffins ud af! Som sagt eksperimenterede jeg lidt, så det kan være at der kommer en ny opskrift senere - mennn den her er nu slet slet ikke dum! - og hold fast, nogle flotte farver det gav! Det er ikke sidste gang jeg eksperimenterer med frugt i muffins!

Ingredienser - 16 stk.

  • 150 g smør
  • 4 æg
  • 100 g sukker
  • 120 g mel (2 dl)
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g marcipan
  • 125 g blåbær (friske)

Vejledning

  1. Smelt smørret og lad det køle
  2. Pisk æg og sukker godt sammen
  3. Rør mel og bagepulver sammen.
  4. Riv marcipan i små stykker og bland det rundt i melblandingen
  5. Bland forsigtigt blåbær i melblanding.
  6. Rør det smeltede smør i æggeblandingen.
  7. Rør melblandingen sammen med æggeblandingen - kun lige til det virker ensartet. (heller i underkanten end i overkanten!)
  8. Fordel i dine forme (jeg bruger papirsforme i silikoneformene)
  9. Bag ved 175 grader i 12-16 minutter.

Det færdige resultat


Det ser da lækkert ud, hvad?
Herhjemme var især Mr. X super glade for dem!
Fantastisk endeligt at have lyst til at bage igen!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...