tirsdag den 5. november 2013

Nej nej nej!

Undskyld! Jeg har virkelig været elendig til at få skrevet herinde! Hold da op - tænk at det allerede er den 5.! - og sidste indlæg var den 31.? Nej nej nej! Det må I undskylde! Jeg håber, at I ikke har opgivet mig helt!
Hvorfor er det så at jeg ikke har fået skrevet? Jo... Det er nok en kombination af flere ting! For det første har jeg af en eller anden grund ikke fået lavet madplan i et par uger, og det betyder at det ikke har været den mest fantastiske spiseoplevelse... Ja, faktisk har vi syndet rigtig meget - indtil i torsdags sidste uge! Nu har vi nemlig aftalte følgende:
  • Madplan HVER uge!
  • Max 1 gang fastfood (I ved, det man køber ude og tager med hjem) før den 1. januar 2014!

- og hvorfor er det nu nødvendig? Jo... Vi fungerer bedst med madplan... Vi spiser mere alsidig og vi spiser bedre - og sundere.. OG meget meget billigere! Desuden er det meget lettere at lade være med at købe fastfood, når vi allerede har købt ind til madplanen! (man er jo jyde ;)) - og det der fastfood... Det er bare så frygteligt nemt? (og så har vi verdens bedste pizzamand...)

Men nu er det slut! Der skal nemlig spares penge! De penge kan nemlig bruges meget bedre! Jeg nævner i flæng: Hus, bryllup, gaver??

Men er det virkelig derfor at jeg ikke har fået skrevet?
Nej... Den største grund er nok uden tvivl, at jeg har fået et mindre vikariat på en lokal skole. Det er kun 4 timer (og så kommer forberedelsen oven i), men det er spændende og meget udfordrende. Det ene fag har jeg ikke på linje, men jeg elsker det og det udfordrer mig max., da det ikke er et bogligt fag, men alligevel et fag fyldt med teori kombineret med udøvelse! Det er fedt og jeg er så taknemmelig for at få lov til det! Det andet fag er et af mine linjefag og et af de fag jeg elsker allermest. Det er et dannelsesfag - et som jeg ser som essentielt for at udvikle en fantastiske forståelse for en selv og ens medmennesker. Det er et bogligt fag, som mange finder kedeligt... Men jeg elsker at undervise i det og jeg er lidt en nørd - og det ender altid med at smitte af på mine elever og man kan nærmest se, hvordan historiebevidstheden vokser frem! Det er fedt og jeg bliver helt høj af det!
Udover de fire timer får jeg en del vikartimer på skolen samt på en anden skole - så jeg bliver udfordret på mange punkter i mange forskellige fag! Jeg har kort sagt alt - udover sløjd og fysik/kemi! Så når jeg kommer hjem er jeg træt!

De dage jeg ikke underviser, skal jeg til at starte på et kursus, som jobcenteret har sendt mig på. Jeg glæder mig til at komme igang - i følge jobcenteret har de nemlig en ret sej successtatistik, så jeg håber at de kan hjælpe mig til et fast arbejde! Det vil jeg helt ærligt elske! Jeg har det bare bedst når jeg arbejder - jeg blomstrer simpelthen! - og jeg er efterhånden så desperat at det ikke er til at holde ud!

- og nåååå ja... Så er jeg endelig kommet mig over min skade og nu i gang med at løbe igen! Det er fedt - hårdt -  men fedt! Jeg nyder at komme der ud og nyder følelsen bagefter! Jeg kan mærke jeg bliver bedre, og jeg er blevet bedre til at mærke efter og sætte farten op og ned, så jeg ikke får en skade igen! Det har jeg nemlig fået meget respekt for! Rekorden blev slået i går: 3 km på 25 minutter! Jeg er stolt - jeg ved godt at det ikke er meget i forhold til andre, men det er min rekord og jeg er på vej frem! Mit mål er at løbe 5 km på 30 minutter - og så gøre det 3 gange i ugen!

Udover det, så er målet sammen med nogle veninder at løbe 5 km til Iform-løbet i Odense d. 27. april! Det bliver så godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...