søndag den 17. november 2013

Madplan uge 47

Så sker det! Jeg har bestemt mig for, at nu skal der altså laves madplaner! HVER UGE! - men det har jeg jo sagt en milliard gange! (faktisk smilte Hr. X meget overbærende, da jeg sagde det... HMMM) Så hvad gør man?! Jo, man laver en aftale med jer skønne mennesker!

Jeg vil fra i dag lægge en madplan ud hver uge! Da jeg forsøger at skrive et indlæg hver anden dag, vil det nogle gange komme lørdag og andre gange søndag - men altid i weekenden! Når det kommer lørdag skyldes det at ugens indlæg har lagt tirsdag, torsdag og så madplanen lørdag. Når den kommer søndag, har der derimod været indlæg mandag, onsdag og fredag! Jeg håber, at det giver mening!

Når jeg laver madplaner forsøger jeg at tage udgangspunkt i den kommende uge - og visse faste regler!
  1. Om onsdagen er det Hr. X som laver mad - Sputnikken og jeg er nemlig til gymnastik - medmindre Hr. X har en hård uge... I så fald sørger jeg for at tage rester op fra fryseren, som så bare skal varmes!
  2. Hvilke dage er mødedag i denne uge?
  3. Hvad skal vi i weekenden?
  4. En dag skal være med suppe eller grød
  5. Hvad skal vælges fra Hr. X´s ønskeseddel? (Ja, han har skrevet en seddel med ca. 25 retter, som han gerne vil have at spise - jeg vælger så mindst en pr. uge.)

Mandag
Frisk pastaret med bacon. (Jeg har nemlig en ½ pakke frisk pasta fra denne uge, som skal bruges!)
Tirsdag
Old school toast! (Hr. X er først hjemme efter Sputnikken kommer i seng, så det skal være let både for os og ham!)
Onsdag
Rest fra fryseren - jeg mener vi har noget lækkert Kyllingegryde med cider og svampe lige til at tage op
(Hård uge = rest)
Torsdag
Risengrød (Hr. X har mødedag og er først hjemme tidligst til aftensmaden) - en af de store favoritter!
Fredag
Grydesteg med lækre grøntsager i (resterne af kødet bruges søndag)
Lørdag
Ovnsteg og langttidstegt hel kylling med kogte kartofler, kogte grøntsager og sovs! (En rigtig god weekendsret)
Søndag
Brasset kartofler med æg og toast (Fra Hr. X´s ønskeseddel!)

Værsgo! Ugens madplan!
 
Jeg håber, at I kan lide min nye ide OG jeg håber at I tager godt imod den! Som altid er I mere end velkomne til at kommentere eller sende en mail til mig!

Fortsat god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...