lørdag den 21. september 2013

Svamperisotto med amerikanersteg

Hvad gør man, når man ikke har kartofler og pasta i huset, har taget amerikanersteg op og ikke har lyst til løse ris? Jo, man laver da risotto! Især hvis man har et glas champignon i skiver!

Hvis sandheden skal frem, så har jeg aldrig lavet risotto før og jeg ejer da heller ikke risotto-ris... Men jeg så engang en kok sige, at man kan bruge grødris og det har jeg (næsten) altid! Den samme kok (en engelsk - kan ikke huske hvem) sagde også, at risotto helt simpelt handler om "tasty liquid and rice with a touch of..." - Ja... kan ikke huske af hvad - smart, ik? Men manden brugte svampe, såååå det bestemte jeg mig for også at gøre! Jeg kan desuden huske noget med løg... Ikke den store hjælp, vel?

Men så er der jo kun en ting at gøre: Eksperimentere! - og her er første, og må jeg sige ret velsmagende, forsøg!

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 spsk. olie
  • 1 glas champignon i skiver (evt. friske og kan laves med de fleste slags eller en blanding)
  • 200 g grødris
  • 3/4 l. grøntsagsboullion (evt. 1 terning boullion og 3/4 l. vand)
  • Salt og peber til at smage til med (brugte det ikke)

Vejledning

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Varm olie på panden - middelvarme (jeg startede med 2 og det tog en krig - så start på en 3-4 stykker -  og lad den blive der!)
  3. Steg de finhakkede hvidløg og løg på panden sammen med dine svampe (de behøver ikke tage farve)
  4. Tilsæt grødris og lad dem stege med i et par minutter.
  5. Tilsæt lidt efter lidt din grøntsagsboullion - hver gang skal risene når at suge væsken til sig før du tilsætter ny væske.
  6. Lad det stå og simrer til alt væsken er væk - smag evt. til (var ikke nødvendigt)

Det færdige resultat

 
Jeg har jo altså en svaghed for hvidløg, så det skulle selvfølgelig med bl.a. de få ingredienser:
Løg, hvidløg, champignon, grødris, vand og grøntsagsboullionterning.
- og ved I hvad: Både Mr. X og Sputnikken var ellevilde med svamperisottoen
 - og det samme var jeg!
Så ingen tvivl om at det skal laves igen!
- og det passede fantastisk til Gris og Kos Amerikanersteg med rød gyros!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...