mandag den 12. august 2013

Sunde pandekager - del. 2 - Almost paleo? samt en lille lækker blåbærssovs!

Jeg er jo ret vild med pandekager! De er jo super nemme at lave og så giver det bare en super overskudsagtig lækkerhedsfølelse at sidde rundt om bordet med Mr. X og Sputnikken, mens de guffer hjemmelavede pandekager til eftermiddagskaffen! - især hvis det er med hjemmelavet is!

Ulempen er så, at det jo ikke er verdens sundeste måltid (!), så når jeg får lyst til at lave pandekager og jeg enten er selv hjemme eller hygger alene med Sputnikken, ja, så er det tit denne opskrift jeg ender med. Den mætter og så er den jo ikke helt så usund!

Det giver ca. 5 stykker! - og ja, det er faktisk nok! (som sagt mætter de ret godt!) - forresten, jeg har lavet ca. 2 dl. mandel/sesamfrø-blanding. Dvs. jeg tog 1 dl mandler + 1 dl sesamfrø i minihakkeren og så fik den lov til at køre/hakke til blandingen nåede noget nær mel-konsistens. Så bliver det nemlig ikke meget nemmere næste gang ;)

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 banan
  • 1½ spsk hakkede mandler
  • 1½ spsk hakkede sesamfrøer
  • ½ tsk vaniljepulver
Evt. lidt kokosolie til at stege dem med, men det er ikke nødvendigt...

Vejledning

  1. Hæld alle ingredienser i Kenwoodskålen (andre typer kan selvfølgelig også bruges og det kan også piskes i hånden - en maskine er bare nemmere ;))
  2. Pisk indtil det er en forholdsvis ensartet dej.
  3. Lad panden blive varm på højeste blus.
  4. Hæld ca. 1 dl på panden og fordel dejen med en ske rundt på panden - mine fylder ca. en kagetallerken.
  5. Stil evt. ned for varmen - de skal ikke være sorte, men lysebrune.
  6. Vend når den er klar - tag af - og start med en ny!

Det færdige resultat

Jeg toppede mine pandekager med en ske hytteost (det skulle jo også være sundt og så har jeg endelig LÆRT at spise det!) samt lidt blåbærssovs!

Hvordan jeg laver blåbærssovsen?

Jo, jeg lovede jo at lave en lille forklaring! Det er meget simpelt!
Jeg havde nogle rester af en kasse blåbær
(har været super billigt - i forhold til normalt - i den lokale)
og efter at have lavet pandekagerne,
blev resten af mine blåbær smidt på panden med 2 tsk honning.
Der fik det lige et opkog mens jeg rørte rundt og vupti var den konsistens I så sidst.
Jeg tog lidt af til pandekagerne fra sidst, og resten kom op i stofble.
 Det fik lov til at trække mens jeg spiste de andre pandekager (dem fra del 1)
og så pressede jeg ellers resten af væsken ud:
Resultatet? Den dejligste sirupsagtige blåbærssovs!
Den kom i køleskabet og er siden blevet brugt som topping til disse lækre pandekager
samt til en masse smagsprøver!


Det er altså lækkert!
 (og jeg sidder stadig og overvejer... Hedder det mon blåbærsovs eller blåbærssovs??)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...