tirsdag den 6. august 2013

Pizzasnegle - bejler til at være verdens bedste af slagsen!

Jeg har endelig fået rigtig lyst til at bage igen! Så da Mr. X begyndte at snakke om pizzasnegle blev det mit næste eksperiment! Min opskriften tog udgangspunkt Fredstones - der er dog lidt mindre mel og så fandt jeg frem til en passende temperatur og tid.

Ingredienser - ca. 32 stk.

  • 100 g. smør
  • 2,5 dl mælk
  • 45 g. sukker
  • 1 æg
  • 50 g. frisk gær
  • 5 g. salt
  • 500 g. mel
  • Ketchup (efter smag)
  • 2 pk. skinke i strimler
  • 1 pose revet ost
  • Oregano efter smag

Vejledning

  1. Smelt smøret og lad det køle lidt
  2. Mælk, sukker og æg piskes godt sammen.
  3. Rør det smeltede smør i og tilsæt (når temperaturen er fingervarm) gæret. (Jeg forsøger at holde salt og gær fra hinanden så længe som muligt)
  4. Tilsæt 300 g. mel og ælt dejen godt sammen.
  5. Efterhånden som dejen bliver klar tilsættes resten af melet og saltet.
  6. Ælt dejen godt og slut af med at bruge æltemetoden til at strække dejen godt.
  7. Lad dejen hvile i mindst 30 minutter - til dobbeltstørrelse
  8. Rul dejen ud til en firkant og smør ketchup ud over overfladen - hold de sidste 3 cm i den ene ende fri (altså den vej du vil rulle!)
  9. Drys skinke, oregano og ost ud over overfladen.
  10. Rul dejen til en roulade - sørg for at stramme lidt ind.
  11. Skær dejen i skiver af en bredde på ca. 1 cm.
  12. Lad dejen hvile i mens ovnen bliver varm.
  13. Bag sneglene i 12-16 minutter ved 200 grader.
  14. Lad dem køle LIDT før de bliver serveret!

Det færdige resultat

Helt seriøst - det her er verdens bedste pizzasnegle!
De er simpelthen fantastisk gode og lækre!
- og herhjemme er de Mr. X og Sputnikken vilde med dem - og det er jeg også!
De er forresten super gode kolde, men endnu bedre lune!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...