mandag den 29. juli 2013

Boganmeldelse: Tankados kode af Dan Brown

Det kan godt være, at det er så varmt, at jeg ikke orker at lave det store i mit køkken og her i varmen foretrækker Mr. X og Sputnikken semikolde retter eller helt kolde retter... Så menuen har primært været burgere med pulled pork (købt færdigkrydret....så har ikke lige en opskrift på det...) eller kylling (gerne den her eller den her) og en masse koldskål! Koldskål er de helt vilde med,  så der bliver lavet rigtig meget af det - til gengæld er der kun til et måltid!

Mennnn til gengæld er der god tid til at læse! Så her kommer endnu en boganmeldelse! - Resten kan I finde her og ja, så kan I se, hvad jeg har fået læst, ønsker at læse samt er i gang med!

Titel og forfatter:

Tankados kode af Dan Brown

Fakta:

Antal sider: 347
Genre: Spænding
Udgivet: 2006

Plot - i følge saxo.com:

I Tankados kode tages læseren med ind til kernen af USA´s mest magtfulde efterretningstjeneste - NSA. NSA er i besiddelse af computere, som kan bryde selv de bedst krypterede koder, men en dag dukker en kode op, som selv disse overdimensionerede supercomputere ikke kan bryde - og så begynder det at blive farligt.

NSA´s dygtigste kryptograf, Susan Fletcher, bliver tilkaldt, og inden længe finder hun ud af, at NSA holdes som gidsel - ikke af våben og bomber, men af en kode så kompleks, at hvis den frigives via internettet, vil tæppet blive rykket væk under efterretningstjenesten, og dens tophemmelige databaser vil gå tabt - eller endnu værre; databaserne vil blive gjort offentligt tilgængelige...

Susan Fletcher er med ét viklet ind i et spind, hvor hun ikke kan se forskel på venner og fjender. Det er med livet som indsats, og med sit fædrelands sikkerhed på spil, at hun må forsøge at rede trådene ud.

Anmeldelse:

Dan Brown kan et eller andet... Han skriver fantastisk, samtidig med at han holder ens hjerne i gang! Jeg er vild med ham! Tankados kode er ikke den bedste af hans bøger, men den er så absolut værd at læse! Plottet er rigtig godt, og tager fat i et rigtig godt dilemma og spørgsmål "Hvem vogter dem, som vogter os?" og "Hvad er i orden i Kærlighedens navn?". Bogens hovedperson er Susan Fletcher - en person, som jeg synes man hurtig får sympati med, selvom hun faktisk ikke altid er helt sympatisk...

Dan Brown kan det med at skrive den her slags bøger. Han er god til at tage fat i historiske begivenheder - ofte hvor vesten ikke har handlet helt moralsk - og så sætte et spin på den handling... Han arbejder med moral og etik på en måde, hvor vi som læsere må spørge os selv om, hvornår målet helligere midlet og især hvornår det ikke gør!

Det er ikke hans bedste - men den er stadig meget bedre end de fleste andre! Der er få gange, hvor det hele går lidt for hurtigt og hvor noget kikser i bogen, men det sker sjædent og resten af bogen gør, at den alligevel ender med den karakter, som den får - for på trods af de steder er jeg vild med den - og jeg vender tilbage til den igen og igen!

Karakter:

4 ud af 5!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...