torsdag den 23. maj 2013

Sennep- og æbleeddikedressing - lidt skarphed til en mild salat

Jeg elsker at spise salat..! - og det er som om, at det begynder at smitte af på manden, så længe der også altid er kød! Til gengæld er han ved at være lidt glad for salat med god og lækre kyllingestykker i! Jeg lover, at jeg nok skal lægge en opskrift plus billede ind af det her til sommer!

Jeg bruger forskellige typer dressing til forskellige salater... Jeg er vild med dressing... De kan løfte en salat til ekstreme højder, men også ødelægge den fuldstændig! Jeg er egentlig ret vild med den græske fra Knorr - både til dip og dressing - og Knorrs-Sommerdressing, til en hurtig kartoffelsalat - men normalt laver jeg dressingen og dip helt fra bunden... Fordi det er så simpelt, hurtigt og nemt! I sommers brugte jeg en rigtig god hvid hvidløgsdressing - den kommer nok også snart på bloggen ;) Men... Jeg har bare rigtig meget lyst til at dele den her dressing med jer... Jeg stykkede den egentlig sammen for sjov - fordi jeg havde lyst til at bruge min nykøbte æbleeddike! - ja, det er nogle gange nok ;)

Det var rent forsøg...- og den er lidt skarp, men hold fast den smagte godt til madpakkens salat og til aftensmadens ;) Jeg har dog valgt, at hele det her indlæg KUN skal dreje sig om dressing, fordi dressing er en af de der små detaljer, som man så ofte glemmer! - salaten kommer til gengæld næste gang ;)

Ingredienser

  • 20 ml Æbleeddike
  • 2 spsk Mayonnaise
  • 1 spsk Sennep
  • ½ tsk. Salt
  • et sqwish Citronsaft

Vejledning

  1. Hæld det hele i et avent-bæger eller en skål
  2. Ryst eller rør rigtig godt rundt. Det skulle gerne give en fin gulfarve.
  3. Hæld efter behov ud over salaten.

Det færdige resultat

 

 
Så simpelt og alligevel så godt... Den er lidt tynd, så det er ikke lige dip den skal bruges til ;) Men den er super ud over et bare hjertesalat-blade! Men husk den er lidt skarp, så ikke for meget!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...