tirsdag den 7. maj 2013

Boganmeldelse: Portræt af en spion af Daniel Silva

Jeg er VILD med Daniel Silvas "Gabriel Allon"-serie! Den er genial! Helt seriøst! Daniel Silva forstår at skrive, så man glemmer verden og herhjemme har manden sat en grænse på 100 sider - det er hvad jeg må læse hver dag... - Får dog snydt mig til lidt flere sider nogle gange!

Titel og forfatter:

Portræt af en spion af Daniel Silva
Bogen er en del af serien om Gabriel Allon.

Fakta:

Antal sider: 348
Genre: Spændingsroman
Udgivet: 2011

Plot - i følge saxo.com:

Daniel Silvas ambition er at 'fange historien, mens den udspiller sig'. Med Portræt af en spion leverer han endnu en gang en højaktuel agentroman med substans og fart over feltet. 11.46 slår en selvmordsbomber til i Paris. 12.03 sprænger en bombe i Tivoli i København. 14.34 befinder Gabriel Allon sig i London og har fået øje på en mand, der bærer alle selvmordsbomberes kendetegn. Men før han når at gribe ind, bliver han standset af to betjente - med katastrofale følger. Alt tyder på, at det er al-Qaedas værk, og Allon hvirvles ind i en hæsblæsende jagt på arvtagerne efter bin Laden. Utraditionelle midler må tages i brug, og en kvinde fra Allons blodplettede fortid må sætte livet på spil for at infiltrere terrornetværket.

Anmeldelse:

Jeg havde på forhånd læst at nogle mente, at bogen mindede om nogle af de tidligere bøger... Der er ganske vist nogle ting der er det samme: Der er noget med et maleri, der er noget med nogle modige kvinder, bomber i København, Paris og London... MEN! Den er skrevet helt fantastisk, og ja, du kan genkende personer (det giver sig selv, når det er en serie), du kan se det er samme forfatter (og jeg er vild med ham) og den er genial! Men den her giver mig noget, som de andre i serien ikke gør. Denne gang er fokus ikke på nazister og jøder eller palæstinenser og jøder... Jeg elsker de historier - og jeg glæder mig til at genlæse de bøger (!), men den her går dybere ind i den verden vi har i dag samtidig med at den ikke er skrevet på den her overfladiske nymoderne måde med et grimt sprog, som flere forfattere bruger i dag... Daniel Silva skriver på en måde, så jeg får cravings, når jeg ikke må læse mere! Jeg startede fredag og var færdig søndag - og jeg elskede den! Jeg kan slet ikke vente til jeg får "En falden engel" i hænderne - selvom der nok går noget tid, da vi har lavet en regel der hedder, at jeg ikke selv må købe Daniel Silva og Dan Brown-bøger... (ØV!)

Alt i alt: Den er fantastisk - jeg forstår slet ikke, at nogen kan have noget dårligt at sige om den! Den er nutidig, den er historisk, den er fyldt med kærlighed, had, trods og mod! Den giver håb og glæde, sorg og vrede... Den er FANTASTISK og jeg er VILD med den! LÆS DEN!

Karakter:

5 ud af 5!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...