lørdag den 9. marts 2013

Lækre basickarameller

Lige for tiden er jeg i en periode, hvor jeg synes, at det hele er lidt svært! Derfor forkæler jeg min dejlige familie - og jeg har i længe gået og syslet lidt med ideen om at jeg vil prøve at lave karameller! For engangs skyld har jeg ikke lavet nogen større ændringer - udover vanilje - , men jeg tænker at næste gang vil jeg enten dyppe dem i chokolade og drysse lidt frysetørret passionsfrugtspulver over eller hælde to spsk frysetørret hindbær i karamellen. Derfor  har jeg også valgt at kalde det for en basic-opskrift!


Ingredienser
  • 1 ds. sødet kondenseret mælk (400 g)
  • 120 g smør
  • 150 g rørsukker
  • 2 spsk honning
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk vaniljepulver
Vejledning
  1. Hæld alle ingrdienser i en gryde og rør rundt i gryden ved svag varme, indtil smøret er smeltet og rørsukkeret opløst. - vær tålmodig! Det tager en evighed plus 12 dage! (eller nærmere præcis tog det 30 minutter!)
  2. Sæt karamellen i kog og rør godt rundt. Det er vigtigt at du rører hele tiden så det ikke brænder på! Det skal få en mørkere brun farve - ikke mørkebrun, men lidt mørke end en lys chokolade har og lysere end brun farin.
  3. Efter 15 minutter, hvor det konstant bobler, er karamelmassen ved at være færdig og skal så vendes ud i et fad, der er dækket af bagepapir
  4. Sæt fadet i køleskabet i mindst 1 time.
  5. Skær karamellen ud i tern og rul dem ind i karamelpapir - man kan sikkert også lade være, men så tror jeg det klistrer sammen!
Det færdige resultat



Denne opskrift blev rigtig godt modtaget herhjemme! Sputnikken var helt vild med den og manden min fik spist en god del - faktisk syntes han at det var spild at pakke dem ind... Indtil han havde spist en god del af resterne (det der ikke blev så kønt skåret ud) og kom frem til, at man kan få for meget, så der derfor var en god pointe i at gemme nogle i indpakning til en anden dag. Men absolut værd at prøve! Saltet gør at det ikke bliver for sødt og vaniljen giver et lille pift. Jeg overvejer meget, om man skal prøve med mindre honning, da jeg synes det giver lidt for meget smag fra sig!

En ting er sikkert: Det er ikke sidste gang, at jeg har lavet karameller!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...