onsdag den 13. februar 2013

Bøger - jeg ELSKER bøger!

Lad mig allerede sige det nu: Vi holder ferie! Vi slapper af og hygger! - og herhjemme er en del af det at hygge at læse! Jeg elsker at læse! Man kan faktisk sige, at jeg er så vild med bøger, at jeg slet ikke kan forestille mig en jul eller fødselsdag uden en ny bog! Vi spiser også - faktisk spiser vi rigtig meget... Men midt i min bog-rus har jeg  bare virkelig lyst til at dele dette indlæg med jer!

Samtidig er jeg så også meget kræsen, når det kommer til bøger - undtagen når der er bogudsalg, for så er der jo råd til at prøve lidt nyt! Kan du gætte hvem jeg er til et bogudsalg? Nemlig ja, jeg er hende med barnevognen (Sputnikken skal jo med - og det er så praktisk med en rullende barnevogn, så man ikke skal slæbe på bøgerne!), som ender med et kæmpe bjerg af mindst 20 bøger! Hende der jubler over at finde ynglingsforfatterne på tilbud og hende, der kommer med en kommentar som "Hm... Den kan jeg da vist godt argumenterer for at jeg kan bruge i min undervisning...!" (og ja det kan du, men nej du får den aldrig brugt i undervisningen!) eller "Nejjjjj, 3 bøger for 100 kr... Det bliver vi da liiigggggeee nødt til at kigge lidt nærmere på!"...

Derfor blev denne ferie også bare lige lidt bedre, da jeg fandt ud af at den ene ynglingsforfatter - Dan Brown - udkommer med en ny bog d. 14. maj 2013! Bogen hedder INFERNO, og har igen Robert Langdon som hovedperson! Jeg glæder mig allerede helt afsindig til at dykke ned i mit lille Brown-univers! Jeg har alle hans tidligere bøger og personligt må jeg nok indrømme at ynglingsbogen af Brown er Engle og dæmoner stærkt forfulgt af Det forsvundne Tegn! Men de er alle værd at læse - og nej, filmene er super gode, men når slet ikke op på bøgernes niveau - det synes jeg i alt fald ikke! (Men jeg synes jo også at bøgerne er geniale!)

- og så glæder jeg mig helt vild til min fødselsdag, hvor Daniel Silvas Portræt af en spion står allerøverst på ønskesedlen! Her hedder hovedpersonen Gabriel Allon, som er en israelsk on/off-spion/snigmorder og gift med den dybt sensuelle og forførende skønhed Chiara... Lyder det spændende? Det er en genial serie med en dybde, som jeg ofte synes der mangler i bøger!

Jeg elsker bøger - og hvor jeg glæder mig til at læse de to bøger!

Hvad er jeres ynglingsbøger og hvorfor? Har I nogle bøger, som ikke bare er nice to read, men need to read?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...