lørdag den 12. januar 2013

Kødboller i tomatsauce


Uhhh undskyld! Jeg har virkelig forsømt bloggen i de her dage – og jeg havde ellers store planer for december måned! Men vores lille familie blev ramt af en par hårde slag med uventede dårlige nyheder… Men nu er vi ovenpå igen (ud over øjenbetændelse til vores lille Sputnik) og klar til hverdagen.

Dette blogindlæg er egentlig fra i sidste uge, men har ikke kunne lægge billeder ind før nu! Menuen stod den dag på Kødboller i tomatsauce! Hvorfor? Jo, manden kom ind med en pakke hakket oksekød og så kiggede jeg lige lidt i kogebøgerne og fandt frem til en gammel ynglingsret fra da vi var studerende – lidt flovt at vi havde glemt den! (regnede os frem til at sidst vi fik dem var i oktober 2010!) Den er så hurtig og nem – især når man er så doven som jeg var i dag! Retten er oprindelig fra bogen ”MAD! – Karolines køkken til unge”. Bogen er lavet til primært studerende og indeholder opskrifter der er nemme, billige og hurtige samt alsidige. – lige det man gerne vil have som studerende!

Som altid har jeg brugt bogen som guidelines og så ændret den lidt hist og her – og så har jeg altid oksekød i 500 grams pakker, så sørme så om vi ikke har en gang aftensmad ekstra ud af det!
Ingredienser
Kødbollerne:
-         500 g hakket oksekød (vi er bare mere til kvæg end svin)
-         1 ¼ tsk. Groft salt
-         Peber
-         1 stort løg
-         180 ml mælk (eller deromkring)
-         3 ¾ spsk. mel
Tomatsauce
-         10 g smør (lige for tiden bruger vi mest smør til madlavning – men olie kan sagtens bruge)
-         1 stort løg (opskriften siger egentlig mere til den portion, men jeg synes det bliver for meget så)
-         3 ds. Hakket tomat
-         1 ¼ tsk. sukker
-         1 ¼ tsk. Groft salt
Tilbehør:
-         Pasta (normalt ville jeg vælge spaghetti til den her ret, men da sønnike er syg har jeg valgt de meget nemmere at spise slags!)
Vejledning:
1)    Først røres farsen sammen.
a.     Jeg var dybt doven i dag, så alle ingredienserne til farsen blev hældt i kenwoodskålen (kød, salt, peber, hakket løg, mælk og mel).
b.    Dejkrogen blev sat fast og så blev det ellers æltet godt sammen til det havde en nogenlunde ensfarvet og ensartet overfalde – 5 minutter tror jeg det tog. (det fungerede rigtig fint og så er det en del af madoplevelsen lige nu, at Sputnikken er med i køkkenet og han elsker når den maskine kører rundt mens han sidder ved sin mor)
c.     I køleskabet med det i mindst 30 minutter! (Det er for tidligt at gå i gang med saucen!)

2)    25 minutter før vi skal spise går jeg i gang med sovsen!
a.     Sæt en stor pande med høj kant (sauterpande?) over med smørret
b.    Hak løget i almindelig størrelse (ikke for småt og ikke for stort – det er egentlig ligegyldigt, men giver en god konsistens!) og hæld det i panden inden smørret bliver brunt. Rør rundt i 1 minuts tid før du gør mere.
c.     Hæld nu resten af tomatsauce-ingredienserne i! (jeg ved godt at det er meget tomat – men det bliver godt!)
d.    Lad det koge i 5 minutter og så er retten klar til at blive samlet!
3)    Kødboller i tomatsauce-delen:
a.     Tag farsen ud af køleskabet
b.    Form med ske og hånd små boller på størrelse med en valnød af farsen
c.     Læg kødbollen i saucen og læg dem tæt, men vent med at røre i gryden til du kan se at de er mere faste i det.
d.    Lad det koge i mindst 15 minutter – gerne længere (herhjemme synes vi det giver ekstra smag i sovsen!)
e.     Smag løbende til!
4)    Husk at koge pastaen og ellers bare god fornøjelse!
 BON APETIT!
Det færdige resultat:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...